397 / 411
Fattigvæsen.
3 8 9
Afgift paa alle afsluttede Handler og sattes Bøsser i alle Værtshuse,
Herberger og Ølhuse, i Vinkjældre, T h e -o g Kaffehuse, hvor »Værterne
særdeles og flitteligen skal passe paa at frembyde Bøssen, naar
nogen af deres Skjænkegjæster bander eller deres Tid med slem og
uterlig Snak hendriver, saavel som og for dem, som der noget med
Spil vinder, at give derudi af sin Gevinst, som han selv er af ræson
nabelt Gemytte til«.
Komedianter, Linedansere og andre, som vilde lade noget Skue
spil se i Huse eller paa offentlige Pladser, skulde komme overens
med de kommitterede, om de skulde give en Aftens Indtægt eller en
vis Sum Penge engang for alle. Naar nogen holdt Lykkepotter,
skulde en Fattigforstander hele Tiden sidde ved Siden for at paase,
at alt gik rigtig til, og »Lykke-Pot-Mændene« skulde ogsaa afgjøre
med Fattigkommissionen, hvad de skulde give i Afgift.
Fattigkommissionens Sæde var i Silkehuset eller Konventhuset i
Pilestræde (nuværende Nr. 17), der var oprettet i Christian IV .’s Tid.
A f Fattigvæsenets Stiftelser var der Vartov, Abel Kathrines
Boder, Povl Fechtels Boder og Sjæleboderne i Møntergade, som vi
imidlertid her ikke skal omtale nærmere. Naar Korfits i den ældste
Udgave af »Barselstuen« (2 ,1 ) taler om, at der ikke behøvedes mange
Barselstuer til at føre en ærlig Mand til Hospitalet, da mener han
Vartov, der var et Tilflugtsted for fattige Borgere. En skrækkelig
Stiftelse havde Fattigvæsenet i Pesthuset, det senere Belvedere ved
Kalvebodstrand, der væsenlig var Opholdssted for Afsindige, der her
mere behandledes som Dyr end som Mennesker. Et saadant Hospital
hed en Daarekiste; det nævnes i »Henrik og Pernille« (3, 8).
Foruden Byens egne Fattige kom der en Mængde fremmede,
der havde kgl. Tilladelse til at søge Borgerne om Hjælp. Der var
ogsaa en Slavekasse, hvis Formaal var at løskjøbe Folk, der holdtes
fangne i Røverstaterne i Nordafrika. Naar disse Fanger var komne
hjem, mødte de paa Raadstuen og fik Vidnesbyrd om deres Løs-
kjøbelse50).
Nogle fik Lov til at sætte Bækken for Kirkedørene, hvor de
henvendte sig til Kirkegængerne om en Skjærv; om disse siger Magi
straten i en Skrivelse af 16. April 1725, at deres Tal i de sidste
' Aar havde været saa stort, at det var at befrygte, at Indbyggerne
»formedelst saadan Idelighed og Mængde maatte omsider blive kjed
ved at give«. Den plagede Korfits i »Barselstuen« (1, 7) siger i sin