395 / 411
Fattigvæsen.
387
var mulkterede var sket, »fordi de en halv Time, førend de burde,
har ringet med den store Yagtklokke aleneste for at favorisere den,
som ndi Portene om Aftenen oppebærer Passagepengene«.49)
Over denne Vagtklokke klagedes ofte; naar den havde ringet,
kom ingen ud eller, ind ad Portene uden Passagepenge, og det var
derfor af Vigtighed, at der ringedes til rette Tid.
26. Juni 1716 klagede Politi- og Kommercekollegiet til Magi
straten over. »at Vagtklokken nu paa nogen Tid ikke, som tilforn har
været sædvanligt, har ringet et Kvarter, men de fleste Gange næppe
v2 Kvarter og undertiden ikkun nogle faa Minuter, hvorover Bønder
og andre uden Byen boende, som her i Staden have at bestille, ofte
ere bievne fixerede,. og i hvor meget de end har skyndet sig ud af
Portene, dog ikke har kunnet udkomme, før Klokken var afringet, og
derover maattet betale Aftenpenge i Portene, saa har vi nogle Gange
haft Kurerne i vor .Frue Kirketaarn opkaldt for os og tilholdt dem,
under Straf, at ringe med Vagtklokken et helt Kvarter.
Men de
havde beklaget sig over, at de Penge, de tilforn havde haft for Ring
ningen, var dem frataget af Kirkebetjentene.«
Under 5. Oktbr. samme Aar gjorde Kollegiet endvidere opmærk
somt paa, »at formedelst man paa Christianshavn, og især naar der
indfalder Blæst og Storm, ofte ej kan høre naar Vagtklokken ringer,
adskillige Disputer og Stridigheder forefalder imellem de ind- og
udpasserende og den, som oppebærer Passagepenge«, saa vilde det
være tjenligt, om der ogsaa blev ringet med en af de smaa Klokker
i Vor Frelsers Kirkes Taarn paa samme Tid som med Vagtklokken,
hvilket ogsaa skete.
Naar der opkom Ildebrand, skulde ifølge en Politiplakat af 6.
April 1728 Beboerne »strax gjøre et stort Anskrig til Naboerne« og
sende Bud til Brandmajoren og om Natten til Vægteren, at denne
kunne vække Naboerne og give Melding til Politimesteren. Dog
erindredes Vægterne om ej i Utide at gjøre altfor stor Allarm, paa
det alle Stadens Indbyggere ikke uden Aarsag skulde blive satte i
Skræk og Opløb, men de skulde først skaffe sig Underretning om
Farens Beskaffenhed. I de Gader, der var nærmest ved Branden,
skulde Folk hænge Løgter udenfor Husene, og det maatte anses for
nyttigt, om man tillige satte Lys i Vinduerne.
Ved en Forordning af 24. Sept. 1708 blev det alle og enhver
forbudt at tigge paa Gaderne ved Folks Døre eller i Kramboder og
25*