Previous Page  395 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 395 / 411 Next Page
Page Background

Fattigvæsen.

387

var mulkterede var sket, »fordi de en halv Time, førend de burde,

har ringet med den store Yagtklokke aleneste for at favorisere den,

som ndi Portene om Aftenen oppebærer Passagepengene«.49)

Over denne Vagtklokke klagedes ofte; naar den havde ringet,

kom ingen ud eller, ind ad Portene uden Passagepenge, og det var

derfor af Vigtighed, at der ringedes til rette Tid.

26. Juni 1716 klagede Politi- og Kommercekollegiet til Magi­

straten over. »at Vagtklokken nu paa nogen Tid ikke, som tilforn har

været sædvanligt, har ringet et Kvarter, men de fleste Gange næppe

v2 Kvarter og undertiden ikkun nogle faa Minuter, hvorover Bønder

og andre uden Byen boende, som her i Staden have at bestille, ofte

ere bievne fixerede,. og i hvor meget de end har skyndet sig ud af

Portene, dog ikke har kunnet udkomme, før Klokken var afringet, og

derover maattet betale Aftenpenge i Portene, saa har vi nogle Gange

haft Kurerne i vor .Frue Kirketaarn opkaldt for os og tilholdt dem,

under Straf, at ringe med Vagtklokken et helt Kvarter.

Men de

havde beklaget sig over, at de Penge, de tilforn havde haft for Ring­

ningen, var dem frataget af Kirkebetjentene.«

Under 5. Oktbr. samme Aar gjorde Kollegiet endvidere opmærk­

somt paa, »at formedelst man paa Christianshavn, og især naar der

indfalder Blæst og Storm, ofte ej kan høre naar Vagtklokken ringer,

adskillige Disputer og Stridigheder forefalder imellem de ind- og

udpasserende og den, som oppebærer Passagepenge«, saa vilde det

være tjenligt, om der ogsaa blev ringet med en af de smaa Klokker

i Vor Frelsers Kirkes Taarn paa samme Tid som med Vagtklokken,

hvilket ogsaa skete.

Naar der opkom Ildebrand, skulde ifølge en Politiplakat af 6.

April 1728 Beboerne »strax gjøre et stort Anskrig til Naboerne« og

sende Bud til Brandmajoren og om Natten til Vægteren, at denne

kunne vække Naboerne og give Melding til Politimesteren. Dog

erindredes Vægterne om ej i Utide at gjøre altfor stor Allarm, paa

det alle Stadens Indbyggere ikke uden Aarsag skulde blive satte i

Skræk og Opløb, men de skulde først skaffe sig Underretning om

Farens Beskaffenhed. I de Gader, der var nærmest ved Branden,

skulde Folk hænge Løgter udenfor Husene, og det maatte anses for

nyttigt, om man tillige satte Lys i Vinduerne.

Ved en Forordning af 24. Sept. 1708 blev det alle og enhver

forbudt at tigge paa Gaderne ved Folks Døre eller i Kramboder og

25*