46 / 411
38
Kirker.
Kancellibygningen havde i det væsentlige samme Udseende som nn,
den sidste er bygget 1721. Husene bag Børsen var en Kække Privat
bygninger, men Nr. 8 var det kgl. Posthus; af disse Bygninger
staar endnu yderst ved Stranden det gamle Sukkerhus fra 1657.
Hvor vi nu har Gammelholm med de høje Huse, saa vi i vore
Dage endnu den gamle Bremerholm i samme Skikkelse som i hin
Tid. Indenfor Kanalen var den lange Reberbane og forskjellige B yg
ninger for Marinens Bestyrelse og Skibsbyggeri, saaledes Admiralitetet,
opført 1703.
Paa Gammelholm var desuden Ankersmedien, og forskj ellige
Værksteder. En Rejsende, der besøgte Kjøbenhavn 1702 og fik L ej
lighed til at bese G amm elholm 15) , fortæller ogsaa om Fangerne,
der arbejdede her i Kongens Jern: De havde Jernringe om Ankelen
og om Lænderne, der var forbundne ved en Lænke.
De forlod
aldrig H olm en , der bevogtedes Nat og Dag.
Den Rejsende spurgte
en om Grunden til hans Straf og fik at vide, at han , der havde
tjent paa Tøjhuset, havde stjaalet Blykugler der for at bruge dem
„ som Lodder til Fiskegarn, hvorfor han var dømt paa 3 Aar. Fangerne
fik samme Føde som de andre Arbejdsfolk.
Paa Holmen var en Dok, som kunde pumpes læns i et Kvarter,
men der var Væ ld i Bunden, saa den ligesaa hurtig blev fy ld t, og
man tænkte paa at flytte Dokken til Christianshavn, hvad der dog
først skete i Christian V I ’s Tid. En Bedding kaldtes da Bankestok;
det hedder saaledes i Christian V ’s Dagbøger: »10 . Nov. 1691 lod vi
en ny Dokke, hvor en Del Skibe kan efterhaanden udi repareres og
renoveres fra Kjølen op til, afvinde fra sin Bankestok, der den paa
var bygget«; »15 . Oktober 1696 lod vi tvende Skibe løbe fra Banke
stokken paa den ny Holm« 16) ; i Frederik I V ’s Tid var der Banke
stok baade paa N y - og G amm elholm 17).
I »D e Usynlige« ( 3 , 2)
siger Arlequin om sin U syn lige: »Intet Dyr er nogen Tid løben af
Naturens Bankestok, som er mere fuldkommen i Skabning«.
A f Kirker havde man 8.
Den første Rang indtog Vor Frue
Kirke, en gothisk Bygning med et højt spidst Taarn, af Længde som
den nuværende, med høje Hvælvinger, der hvilte paa 2 Rader Piller.
I Koret og rundt omkring i Kirken fandtes en umaadelig Mængde
Epitafier, Gravstene og Indskrifter, af hvilke Ulrik Frederik Gylden
løves og Kort Adelaers store Marmor-Gravmæler i særskilte Kapeller
¥ax de pragtfuldeste18) ; i Kirken hvilede mange af Landets bedste