50 / 411
42
Kirker.
1 Vogn med 6 Heste fo r, hvilket Christian V og Peter den Store
havde forsøgt.
Øverst var Observatoriet med dets kostbare Instru
menter og navnlig den store Himmelglobus. Rejsende, der kom til
Staden, maatte fremfor alt se dette Taarn, og i »Erasmus Montanus«
(2, 2) siger Jakob ogsaa, at han gjerne vilde til Kjøbenhavn for at
se Rundetaarn og Klostret, hvor man gjør Lærred. Haar noget mær
keligt foregik i Byen , søgte man dertil, som naar Klavs i »Barsel
stuen« (1, 2) vilde laane en Enesteskilling for at komme derop, at
han kunde se, hvad der foregik i Aabenraa. Det var Klokkeren ved
Trinitatis K irke, paa den Tid Søren Mathisen, der havde Indtægten
af de Penge, der ydedes for at faa Adgang, men Observatorerne kla
gede over, at Observationerne og Instrumenterne blev forvirrede ved
Eolks Stimen og Allarm .
Ved Reskript af 5. Eebr. 1717 blev det
bestemt, at Klokkeren skulde beholde Indtægten, saa længe han
levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Observatoren og de
2 Studiosi, som arbejdede ved Observatoriet.
Den Herre Zebaoths eller Garnisons K irke, opført 1 7 0 4 , og
Citadalskirken er endnu til i uforandret Skikkelse. Vor Erelsers Kirke
paa Christianshavn blev vel benyttet til Gudstjeneste, da den var ind
viet 1 6 9 6 , men dens Bygning var endnu ikke fuldendt, navnlig blev
A lte r, Daab og Prædikestol først anskaffet efterhaanden.
Taarnet
fandtes kun lidet ragende op over K irken, paa Prospektet af G yl
denløves Begravelse ses det bagved Gjæthuset, og det var først 1749
at det nuværende Spir blev fuldendt.
Til Kirkens Fuldendelse var
nogle Bøder ved Højesteret og Landsthingene henlagte, det er derfor
Paris i Prologus til »Ulysses von Ithacia« idømmer Juno og Pallas
for deres dristige Tale i Retten 10/ Rdl. til Christianshavns Kirke.
S. Petri Kirke var som nu Kirke for den tydske Menighed, der
paa hin Tid forholdsvis var større end nu. Den havde et højt Spir
og et langt hvælvet Begravelseskapel.
Den reformerte Kirke, eller som den da kaldtes, den calvinske,
laa paa samme Sted som nu og havde vel omtrent samme Ydre som
den nuværende; den var bygget i Christian d e n V ’s Tid, da de refor
merede fik fri Religionsøvelse. Det var mange ansete Eamilier, der
da kom herind, og ved den stærke Tilbøjelighed for alt Fransk, der
blev herskende her, fik denne velstaaende Menighed sikkert megen
Indflydelse paa Tonen i den fornemme Borgerstand. Propaganda gjorde
den ikke, thi det vilde have fremkaldt en frygtelig Storm, hvis nogen