54 / 411
46
Husenes Ydre.
at der magelig kunde kjøres med Vogne for hver Mands D ør, og
der skulde sættes Mærker, hvor langt tilbage Husene skulde flyttes,
naar noget af dem skulde ombygges.
Ved denne Forordning blev gjort en Begyndelse til efterkaanden
at give Byen et mere pynteligt Udseende efter nyere Tids Krav og
den vilde langsomt have gjennemført den Forandring til det bedre,
som Ildebrandene i et Ku frembragte.
Byen fik vel et pynteligere
Udseende efter den Tids Betragtning, men Grunden blev tillige lagt
til dens store «Ensformighed i Bygningsmaade.
Den Afvexling, som
blev frembragt ved de gammeldags Herskabshuse, hvor Hovedbygningen
laa allerbagerst i Grunden, medens en Mur stod ud til Gaden, fandtes
nu kun sjælden og det alene i de smaa Gader. K r. 4 i Gammelmønt,
der tilhørte Adm iral Ove Gjedde i Christian I V ’s Tid, var indtil den
nyere Tid endnu temmelig uforandret og enhver, der færdes ad
Didrik Badskærsgang, vil undre sig over at se en saa mærkelig Pragt
bygning ud til en saadan G yde, medens Sagen er den, at det er
Husets Bagside, man ser ; dets Indgang var ad Gammelmønt. Præste-
gaarden til Petri Kirke var til 1728 »ej nogen Bygning til Gaden,
men derimod en stor Bagbygning i Gaarden, en stor Gaardsrum bro
la g t, hvor i Midten befandtes et stort muret Lysthus med skjønne,
grønne Træer om k ring«20).
Husenes Ydre havde dog endnu et meget forskjelligt Udseende.
De fleste var af Bindingsværk, nogle havde Mur til Vinduerne eller i
hele det nederste Stokværk og et enkelt endog klinede Væ gge, saa-
ledes 1722 et Hus paa Vestergade. Mange Gaarde var dog helt af
Grundmur og heri havde nysnævnte Forordning stor D e l, idet der
deri var lovet Skattelindringer for de ny grundmurede Bygninger.
Som en Følge heraf havde den ny Del af Byen og da navnlig
Kongens Kytorv et anseligere Udseende end den gamle By. I denne
stod dog ogsaa mange Stenhuse fra gammel Tid, især fra Christian I V ’s,
fra hvilken der den Dag idag er levnet os Gaarde som den Schou-
strupske paa Amagertorv og Efterslægtens Gaard paa Østergade.
Endnu ældre Ejendomme fandtes sikkert. Paa Gammeltorv, hvor nu
Raad- og Domhuset findes, stod en Bygning, der nylig var indrettet
til Vajsenhus, men var en gammel Adelsgaard, der beskrives saaledes
af Beiser: »Det var en Bygning efter gammel Façon og efter den
gamle gothiske Art og Smag, kun 1 Etage i Højden; jeg kan bedst