49 / 411
Kirker.
41
Mænd, baade Sjællands Biskopper, Universitetets Professorer og mang
foldige andre. Kirken udmærkede sig ved sit store og ualmindelige Orgel.
Helliggejstes Kirke havde omtrent samme Ydre som n u , men
Synet af den var skjult fra Amagertorv, idet de saakaldte Stenboder
var byggede udenfor den paa G aden , der altsaa her var meget
snæver. I Taarnet var Byens Hormaluhr og i Forbindelse med dette
Uhr stod et Klokkespil, der hver hele og halve T im e, Dag og Kat,
spillede et Psalmevers. De 19 Klokker, hvoraf dette Spil bestod, hed
Sangklokkerne og var Kjøbenhavnernes Stolthed; de sattes ogsaa i
Gang ved fornemme Begravelser, men var dog vistnok til Plage for
Mange; i »Den Vægelsindede« (2, 1) siger Braste: »Han, som dræber
Folk med Sangklokkerne, skulde aldrig bede Livet af nogen af mine
Børn , thi ingen af dem skulde efter Takten føres til Graven«. I
»Det lykkelige Skibbrud« (5, 7) omtales en Komedie »Sangklokkerne
eller de svadsige Søstre«, hvilken Benævnelse ikke er Tegn paa at
Holberg yndede dem. I det Indre var Kirken rig paa Gravmæler.
S. Kikolaj Kirke var næst efter Vor Frue Byens største, idet
den strakte sig over Kikolajgade.
Dens Taarn havde et højt
Spir, der hvilede paa 8 forgyldte Kugler.
I Nischer stod udenpaa
Kirken udhuggede Stenfigurer i Legemsstørrelse af Profeterne og
Apostlene.
Indvendig var foruden det pragtfulde Monument over
Kiels Bosenkrands en Mængde skjønne og gammeldags Gravmæler.
Embederne ved Kirken var de mest indbringende i Byen , saaledes
sagdes Klokkerens Indtægter at løbe op til over 1000 Bdl.
Holmens Kirke havde noget nær det samme Udseende som nu.
Uhret i Gavlen havde ikke B y for at gaa videre nøjagtigt, thi i »Den
Vægelsindede« (2, 4) siger Espen til Apicius: »Jeg har den Æ re at
kjende Herrens Hjærte, det gaar ungefær ligesaa rigtigt som Holmens
Klokke«. I Verset foran Holbergs fire Skjæmtedigte hedder det:
»Før Holmens Klokke skal med andre Klokker gaa«
som Betegnelse paa noget urimeligt.
Hellig Trefoldigheds eller Trinitatis K irke, ogsaa kaldet Bunde
Kirke, var i det Væsentlige af samme Ydre som nu, thi vel brændte
den 1 7 2 8 , men Murene blev staaende og meget af det Indre skaane-
des ogsaa.
Paa Loftet var Universitetsbibliotheket med en rig Sam
ling af Haandskrifter19).
K irkens, man kan næsten sige Byens
største Mærkelighed var Bundetaarn, op ad hvilket man kunde kjøre