173 / 226
162
at der ikke burde tages nogen almindelig Bestemmelse om
Lærerinders Ansættelse, men at man burde samle Erfaring
ved foreløbig at ansætte dem i de lavere Klasser, og her
ved blev man staaende indtil videre.
I Januar 1868 fremsendte den største Del af Lærer
personalet ved de offentlige Skoler et Andragende til Kom
munalbestyrelsen om Dyrtidstillæg til
Lønningerne.
Direk
tionen anbefalede Andragerne til en midlertidig Hjælp; men
Magistraten var imod en Forandring af Lønningsforholdene,
hvilke den fandt tilfredsstillende i Sammenligning med Løn
ningerne i Kjøbstæderne.
Borgerrepræsentationen nedsatte
et Udvalg i denne Sag, og dette stillede det som Maalet
for en Lønningsforandring: at skaffe ældre veltjente Lærere
et bedre Udkomme uden at forøge Kommunens Udgifter til
Lærerløn i nogen høj Grad og navnlig at sikre Kommunen
mod en stigende Udgiftsforøgelse ved den ubetingede An
vendelse af Alderstillæg. I den af Udvalget den 21. April
1869 afgivne Betænkning foresloges derfor et nyt Grundlag
for Lønningsbestemmelserne, saaledes at Begyndelseslønnen
for Lærerne blev nedsat og Slutningslønnen forhøjet, at
Lærerne deltes efter Lønningsgraden i Klasser, og at Op
rykningen fra den ene Klasse til den anden skete ved Valg
af Skoledirektionen. Denne havde dog store Betænkeligheder
ved at vende tilbage til Valgsystemet, som man havde for
ladt 1856, og foreslog at bibeholde Lønningsbestemmelserne
af 1857, men for-bedre Lønnen for Lærerinderne og forøge
Overlærernes og Overlærerindernes Antal.
Da Kommunal
bestyrelsen imidlertid under de fortsatte Forhandlinger fast
holdt Valgsystemet, maatte Direktionen give Afkald paa at
sætte sine Anskuelser igjennem. Under 23. November 1870
bifaldt Indenrigsministeriet de nye L ø n n i n g s b e s t e m
melser, der traadte i Kraft fra 1. Januar 1871.
I Følge disse lønnedes Inspektørerne uforandret med
en Pengeløn af 600 Bd., stigende efter hver 3 Aar med
100 Bd. indtil 900 Bd. For deres Undervisningstimer, der
ikke maatte overstige 18 og kunde nedsættes til 9, fik de