175 / 226
164
Yed forskjellige Overgangsbestemmelser forebyggede
man, at der samtidig skete en talrig Oprykning paa højere
Løn, saa at hele Systemet først vilde være udfoldet den
1. Januar 1879.
Privatskolerne.
Reformerne i det offentlige Skolevæsen
havde ikke stor Indflydelse paa de Skoler, som
udelukkende
eller for en Del bestode ved egne Midler.
De først
nævnte, 10 i Tallet, vedbleve i samme Antal og med omtrent,
samme Børnetal (mellem
6
og 700). Antallet af de Skoler,
som for en Del hestode ved egne Midler eller understøttedes
af Selskaber, vexlede mellem 13 og 15. Flere Trossamfund
uden for Folkekirken støttede Oprettelsen af Privatskoler,
af hvilke Me t o d i s t e r n e s og I r v i n g i a n e r n e s dog vare
ubetydelige.
Derimod toge K a t o l i k k e r n e sig med mere
Iver og større Held af Skolevæsenet. Foruden den tidligere
hestaaende Menighedsskole oprettedes 1861 „den hellige
Josefs Søstres Skole“ , med hvilken forenedes et Pensionat
for fattige, til Dels forældreløse Børn, og allerede Aaret
efter havde denne Skole 129 Børn.
Senere stiftedes „den
hellige Josefs Søstres franske Skole“, og de tre katolske
Skoler talte 223 Børn i 1869. Siden er der endnu oprettet
en fjerde katolsk Skole i Hovedstaden, alene for Drenge.
(Hertil kommer en katolsk Pigeskole paa Frederiksberg og
den katolske Højskole i Ordrup). Skoledirektionen i Kjøben-
havn maatte idelig vaage over, at Katolikkerne i deres
religiøs - pædagogiske Iver ikke overtraadte de hestaaende
Anordninger, og den havde i Begyndelsen flere Konflikter
med Skolernes Bestyrelser.
Børnetallet i de til Dels ved
egne Midler hestaaende Skoler holdt sig ømtrent uforandret
i en Aarrække og begyndte først at stige efter 1852. Det
udgjorde:
1844: 1579,
1848: 1662,
1852: 1588,
1856: 1817,