59 / 226
48
fostringshuset, men gav kun ringe Indtægt paa Grund af
Tallotteriets Oprettelse 1771, hvorfor Lotteriet 1774 hen
lagdes under Rentekammeret imod en aarlig Afgift til
Fattigvæsenet. Heraf fik Opfostringshuset 5000 Rd. om
Aaret og i Følge Reskr. af 17. Marts 1784: 6000 Rd.
Det fulgte nu Fattigvæsenets Omskiftelser, kom 1781 under
Magistraten og 1798 under Fattigdirektionen. Disse ide
lige Forandringer i Forbindelse med den økonomiske Til
bagegang skadede dets Virksomhed i høj Grad. Sundheds
tilstanden var saa slet, at der i en Aarrække døde 20 pCt.
af Børnene, hvorfor Anstaltens Læge, Professor Tode, 1778
fik indført en omhyggelig Badning af alle Eleverne. An
tallet af disse aftog, og de Børn, som optoges, hørte næsten
udelukkende under det kjøbenhavnske Fattigvæsen; thi For
ældre paa Landet vilde ugjærne sende deres Børn til Op
fostringshuset. Mod Aarhundredets Slutning vare en Tid
lang 50 af Eleverne i Pleje paa Landet og i Kjøbstæderne
mod en Betaling af 20 Rd. aarlig for hvert Barn, indtil det
havde fyldt sit 15de Aar (Plakat af 10. December 1796).
1771 mageskiftedes den oprindelige Bygning paa Kristians-
havn med den Bygning i Store Kongensgade, der tidligere
havde været benyttet af Kristians Plejehus. Herhen flyttedes
Opfostringshuset 1775 og blev der til 1880. Omtrent sam
tidig med at det nye Lokale toges i Brug, begyndte man
at ansætte „Edukationsinspektører“, af hvilke den første var
Kapellan P. Baagøe ved Vartov. Foruden Forstanderen,
der først i vort Aarhundrede fik Tilsyn med Undervisningen,
var der ansat en Oldfrue, en „Hævdemester“ (til at have
Tilsyn med Børnene) og 4 Lærere. Børnene vare delte i
4 Klasser, og hver Lærer beholdt sin Klasse til dens Kon
firmation.
Efter at
Vajseilhuset
atter var blevet organiseret som
en af Fattigvæsenet uafhængig Stiftelse, indførtes i Følge
kgl. Reskr. af 29. Septbr. 1773 en aarlig Præmieuddeling
samt det uundgaaelige Spinderi og Væveri. De første Præ