65 / 226
54
nes Meddelelser, findes i Ministeriernes Ai’kiv og give uagtet
deres mangelfulde Affattelse et ganske godt Billede af de da
værende Tilstande. Børnetallet angives saaledes:
De danske Kirkeskoler............... 685
De tyske
—
192
Holmens Skoler............................... 766
Holcks Friskoler............................
190
Fattigvæsenets 4 Friskoler. . . . 413
Skolen i Tugthuset.......................
41
Magistratens Blegdamsskole . . .
40
18 private Skoler.......................... 527
I a lt. . . 2854
Selv om hertil føjes det ikke angivne Børnetal i Yaj-
senhuset, Opfostringshuset og de militære Skoler, samt de
ikke faa Pugeskolei’, hvor Enker, Koner og gamle Jomfruer
søgte at fortjene noget til Hjælp til Livets Ophold ved
at lære smaa Børn at stave og læse i Bog, maa man
dog indrømme med Balle, at dette Antal „slet ikke staar i
i Forhold til den store Mængde af skolepligtige Børn, som
Byen vrimler af.“
Læ r e r n e ved de offentlige Skoler vare næsten alle
Studenter eller teologiske Kandidater.
Deres Beskikkelse
var delt mellem mange Avtoriteter. Magistraten eller Sogne
præsterne ansatte de fleste Lærere, men Krigs- og Marine-
bestyrelsen havde Kaldsret ved Garnisons og Holmens Skoler,
Menighedsforstanderne ved Petri Skole, Direktionen for
Tugthuset ved den derværende Skole, og Biskoppen kun ved
Kirkeskolen i Frelsers Sogn. Skolelærerne bleve prøvede
af Sognepræsterne, som i Forening med Kapellanerne havde
Tilsyn med Undervisningen.
L ø n n i n g e r n e havde ikke forandret sig meget fra
Aarhundredets Begyndelse.
Hovedlærerne lønnedes gjærne
med 100— 200 Bd., Hørerne med 50— 70 Rd.
Lære
moderens Løn vexlede mellem 60 og 100 Bd., og Spinde