Pigebørn og Drenge under 4 Aar i at stave, læse, lære
Fransk, sy, strikke, tegne og ridse m. v., dertil i Forvejen
skal søge Tilladelse hos Øvrigheden, og forinden samme
dem meddeles, forskaffe deres Sognepræsts eller Skriftefaders
Attest om deres Vandel og Opførsel.“
Uagtet denne Ind
skærpelse af Anordningerne vedblev der at bestaa mange
Pugeskoler. „Man vil vide,“ siger Balle, „at dermed ses
igjennem Fingre af vedkommende, som ikke kunne overtale
sig til at berøve nogle trængende Familier deres eneste
Udflugt til at erhverve fornødent Ophold.“
Selv de, der
søgte Tilladelse til at holde Skole, valgte ofte denne Stil
ling alene for at friste Livet.
A f en Fortegnelse i Raad-
stuearkivet over 52 Kvinder, som i Aarene 1789— 95 er
holdt Bevilling paa Skolehold for Pigebørn og Smaadrenge,
fremgaar det, at, med Undtagelse af nogle faa Jomfruer,
vare Lærerinderne gifte med eller Enker efter Skoleholdere,
Urtekræmmere eller Haandværkere.
Skolemanden, Professor P. Hansen skildrer de davæ
rende private Skolers Tilstand paa følgende Maade *): „Fat
tige Mænd og Kvinder, Jomfruer og mislykkede studerende
etablere Skoler i alle Gader som den sidste Næringsvej,
hvortil de i Nøden gribe. En Del af disse Skolelærere ere
saa uskikkede til dette Arbejde, at man i deres Skoler intet
kan udrette. A t læse indenad i en Katekismus, udenad i
Lærebogen, hvorved ikke et Ord tales af Lærerne, men blot
opramses af Disciplene, at skrive en Del Aar for at faa en
maadelig Haand, at regne mekanisk, dermed tror man den
hele Undervisning at være færdig. Opdragelsen vidner om
Fordomme eller Pedanteri.
Ungdommen tillades Tøjles
løshed for at vinde ufornuftige Forældres Yndest, hvilke
gjærne se deres Børn forkjælede; Børnene føjes i alt, da
man ellers frygter for at miste dem og Levebrød, eller de
holdes under et slavisk Aag.
Deres Helbred svækkes i
*) P. Hansen: Noget om Almueskoler. 1796.




