64 / 226
53
Fond udvidedes Hørspinderiet 1798, og det følgende Aar
drev man denne unaturlige Industri til en saadan Højde, at et
Lærredsvæveri blev indrettet i Skolerne. Fabrikfliden tabte
sig dog snart, og fra 1809 lod man Drengene lægge sig
efter Snedker- og Skomagerarbejde, i hvilken Anledning
Direktionen ved kgl. Reskr. af 2den Juni 1809 fik Tilladelse
til at sælge det tilvirkede Arbejde uden Indsigelse fra
Lavene. Udgifterne til Skolerne vare henimod 2000 Rd. aar-
lig og udrededes dels af Krigshospitalets Kasse, dels af
Legater og Betaling for „Voldtegn“ og „Passagetegn“ gjen-
nem Kastellet.
Generalmajor Classen havde ved sit Testamente af
1792 bestemt et Legat paa 2000 Rd. aarlig til Arbejds-
og Undervisningsanstalter for fattige Soldaterbørn, især af
Artillerikorpset. Dette erholdt 3/5 af Legatet, og medens
Halvdelen heraf anvendtes i Norge og Holsten, blev der for
de resterende 600 Rd. aarlig ved kgl. Resol. af 15. Novem
ber 1793 oprettet en Skole i Artillerikasernen paa Kristians-
havn for de i Kjøbenhavn værende Artilleristers Børn af
begge Kjøn. Denne C l a s s ens ke L e g a t s k o l e erholdt sin
særlige Bestyrelse, uafhængig af Direktionen for de andre
militære Skoler; men for øvrigt indførtes her samme Skole
ordning som ved Garnisonsskolerne.
Om Skolevæsenets Tilstand i Kjøbenhavn ved Slutnin
gen af forrige Aarhundrede foreligger der en I n d b e r e t
n i ng f ra A v t o r i t e t e r n e af 1 7 9 0 , den første i sit
Slags. Da den Aaret før nedsatte Kommission for de danske
Skolers bedre Indretning ønskede Oplysning om det kjø-
benhavnske Skolevæsens Forfatning, udbad Kancelliet sig
i Skrivelse af 10. Juli 1790 de nødvendige Meddelelser
af Magistraten og Sjællands Biskop. Magistratens Indberet
ning af 22. September 1790 og Biskop Balles Beretning
af 18. Januar 1791, den sidste uddraget af Sognepræster