68 / 99
Lystspil —han repræ senterede i sm Person N ationalscenens
Kom ik gennem h alv thund red e Aar. I disse M indestuer kan
den besøgende følge de store K un stneres Liv i Hoved træk fra
Ungdomsdagene til G raven.
O g
til M indet om dem k n y tte r
sig nu E rind ringen om Sønnen og Nevøen, Johannes Poulsen,
den store M askekunstner, der i 1938 altfo r tid lig t forlod denne
Verden. E fte rtid e n vil næppe tro, a t alle disse Ansigter, der
danner hans M indevæg, tilhø rte ét M enneske. Hvilken broget
Mangfoldighed fra det skønne Ungdomsbillede som Dag i
„Renæssance4*til Julius Cæsar og Grosserer Levin i „Indenfor
M u ren e“, fra Per G yn ts drengekaade Spændstighed til H a lv
guden D arduses fede Voml
Anna Larssen har ogsaa sin egen Stue. M an følger hendes
K un stnerliv gennem B illeder og G enstande med Sm inkebor
det fra D a gm a rth ea tre t som M id tp u n k t. Guderne havde ikke
alene givet hende Skønhed, men ogsaa erotisk F an ta si og k a
rak teriserende Evne. E n „S tje rn e4 var hun ikke, men et M en
neske med dybe P erspek tiver i sin K un st. Helge Rode k a
rak teriserede hende engang med Ordene „En Skal a f K ry stal,
fuld a f sød Poesi“, en D ed ikation , som ved Siden a f H erm an
Bangs H y ldest til hende i samme M on tre viser det In d try k ,
hendes K un st gjorde paa Sam tidens D igtere. Ak, hun blev
kun 34 Aar i scenisk F o rstand . Saa sagde hun Farvel til T h e
a tre t og til Kollegerne i det baade vemodige og fo rtrø stn ing s
fulde B rev, som nu læses a f den Ungdom, der kun kender
hende som P ræ d ikan tinde. Med ét lyder hendes klare Stemme
gennem R umm et: D et er ikke længere en lille spansk Vise,
hun synger, men en aandelig Sang om a t sige Verden F arvel:
„ E n g a n g le v e d jeg for V e rd e n ,
m e n n u lev er jeg for G u d ,
aldrig, ald rig h a r je g a n g r e t,
a t jeg ad lø d Je su B u d ! “
66