benhavn og tog vor F laade, en halv M illion K roner i vore
Dages Pengevæ rdi til Fordel for de Kvæ stede og de Faldnes
E fte rlad te . Forøv rig t fik han ogsaa som Tak Fæ rgemandens
Bestilling ved Overfarten til Jægerspris, hv ilket kan op fattes
som D a tid en s Form for en B iografbevilling.
Foran D agm a rth e a tre t stod to K o lossalstatuer forestillende
J. L. Heiberg og H en rik H ertz, formet a f B illedhugger Rohl-
Sm ith. F aa lagde Mærke til dem, fordi de var anb rag t hø jt
oppe paa Facaden. N u holder de Vagt ved M useets Indgang.
Paa dets Balkon er P rivatscenerne rep ræ senteret, ikke alene
de nedlagte, D a gm a rth ea tre t, Casino og Scala, men ogsaa de
bestaaende, F o lk e th e a tre t og D et ny Thea ter. Udmæ rkede
K un stnere hø rte hjemme dér, f. Eks. Sophus N eum ann og
P eter F je lstrup , som begge har deres M indevægge —ingen, der
saa dem, har glem t N eum ann i „Den indb ild t Syge“ eller F je l
stru p i „F ad e ren “. Ogsaa Sceneinstruk tø r H erm an Bang erin
dres, og da Ungdommen kender hans D igtning, er M on tren
med de mange Billeder a f den ejendommelige M and stadig
G enstand for In teresse. En Model af S c a la -T h ea tre t fører
T anken hen paa Pengerigeligheden under Verdenskrigen. Sam
lingen derfra er anb rag t vis a vis M inder fra Nørrebros T h e
ater, to Sider a f Forlystelseslivet, den aristofan iske R evy
k o n tra U d sty rsre v y en , personificeret i D ire k tø rn av n en e
Vilh. Petersen og Frede Skaarup. Mere in tere ssan t er dog B il
ledet a f disse Sceners Forgænger, Vesterbros T h ea ter ved
F rih ed sstø tten , ned revet 1875, fordi det er det eneste, som
kendes. Provinsernes farende Folk har ogsaa en Afdeling, og
de sta tsu n d e rstø tted e Scener i Aarhus og Odense ligeledes.
Museets nationale K a rak te r betinger, a t Ledelsen m aa være
varsom med a t optage K unstnere fra andre L ande; kun saa-
danne, der har g jo rt varig t In d try k ved deres Optræden i Kjø-
benhavn , faar P lads i Gæstespil-Afdelingen, f. Eks. Sarah
74