115 / 202
104
(Rostgaard og Hustrue Conradine Revenfeldt) hensidder
i uskiftet Bo. Dør han først, udleverer Enken 3 Maaneder
efter til dem af Professorerne, som forestaar Collegium
Elersianum, alle hans Codices Manusciptos og saa mange
trykte Bøger, som tillige med Manuscripterne findes op-
tegnede i det gjennemdragne og forseglede Catalog, som
han derpaa vil lade forfatte, og paa hver Side, hvor
noget er skrevet, skal fmdes autoriseret med hans Under
skrift, hvilke Bøger han til bemeldte Gollegio forærer,
saafremt han dør før hende uden Livsarvinger. Gifter
den længstlevende sig igjen, da efterleves det om Bøgerne.
Denne Bestemmelse kom dog ikke til Udførelse, hvad
der maa betragtes som et Pleld, da ellers mange litterære
Skatte rimeligvis vilde være gaaede til Grunde ved
Branden 1728. Bestemmelsen er imidlertid et Vidnes
byrd om Rostgaards gode Sindelag overfor Collegiet, at
dette ligesom de andre Collegier skulde have sit Bi-
bliothek x).
Af Gaver derimod, som virkelig er komne Bibliotheket
til Gode, skal vi nævne følgende. I Regnskabet for
1740—41 anføres følgende: »Vognleye for at føre til
Collegium det Bibliothek, som Velærværdige Hr. Mogens
Christian Marcussen i Kongsted udi Aars Stift til Colle
gium skienket haver, 5 ^ .« Der angives intet om Biblio-
thekets Størrelse. Som Curiosum kan anføres, at denne
Gave senere bevirkede, at Consistorium nogle Aar derefter
gav Marcussens Søn Peter M. Tilladelse til at indstille
sig til den philosophiske Examen, skjønt han ikke havde
ligget den tilstrækkelige Tid ved Universitetet, under
Henvisning til, at Faderen maatte betragtes som »bene-
b Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans Samtid I 113—14 og II 43 ff.
i