111 / 202
100
han selv paa Moderens Vegne.
For dog ikke at være
altfor grusom, bestred han ikke de to ovennævnte Søstres
Ret, men skulde denne imod al Forventning ikke blive
taget i Betragtning, anmodede han om, at Retten maatte
blive ham overdraget. Prof. Sneedorff kunde vel være
en fornem Mand, men With maatte gjøre gjældende, at
hans Bedstemoder var mere fornem en Sneedorffs, og
han fandt ingen Mening i, at han skulde skubbes til
Side, fordi Lykken endnu ikke synderlig havde favoriseret
ham i Verden. Consistorium overlod imidlertid til Søstrene
og Capellanen selv at vindicere sig Retten overfor Snee
dorff. De har dog ikke kunnet hamle op med Pro
fessoren. Denne blev i Besiddelse af Nominationsretten
til sin Død 1764. Først da smilede Lykkens Sol til
With, thi fra nu af fik han Retten til sin Død 1788.
Efter With gik den over til Prof. Jacob Baden.
Et andet Spørgsmaal, som vi her maa behandle,
fordi det staar i Forbindelse med Patronatet, er Adgangen
til Collegiet. Det ligger i Sagens Natur, at man allerede
ved Udnævnelsen til Alumne maatte kræve visse Qvali-
ficationer hos dem, som kunde vente at komme i Be
tragtning. Fundatsen giver her den fornødne Vejledning.
Til de theologiske Pladser maa ingen antages, som ikke
har opnaaet mindst Haud ved den theologiske Examen,
hvilket altsaa efter Nutidens Sprogbrug vil sige, at man
skulde være theologisk Candidat for at komme paa
Collegiet. En Ændring heri er først sket i dette Aar-
hundrede. Af og til lempede man sig dog lidt efter
Omstændighederne og gav Studenter Adgang til Collegiet,
uden at de endnu havde taget Attestats, men gav dem
saa samtidig en vis Frist, inden hvilken de havde at
tage Examen. Dette var saaledes Tilfældet med Islænderen