sit uordentlige Regnskab kan nævnes Martin HLibner
(1773—78), som gav Regnskabet en nøjagtigere og o r
dentligere Form end tidligere. En enkelt Side af Regn
skabet og den mest glædelige for A lumnerne er Udbe
talingen af D istributsen ved de to aarlige Term iner.
Denne Udbetaling foretoges af Eforus som oftest paa
selve Collegiet, af og til dog ogsaa i Eforens Bopæl, og
altid i Overværelse af to eller flere Professorer.
For
Modtagelsen kvitterer Alumnerne egenhændigt.
Kun
undtagelsesvis tillades det en anden at kvittere.
Som Eforer, der har taget sig varm t af Collegiets
Anliggender, m aa vi nævne først og fremmest den første
iblandt dem, nemlig Hans V andal; men dernæ st ogsaa
P eter Holm, som p aa flere Maader viste sin Interesse
for Collegiet.
Et Exempel herpaa skal vi se i næste
Paragraf; Holm b ragte Orden og Fasthed i Collegiets
Pengesager og vaagede stæ rkt over Fundatsens Efter
levelse. Han, som selv var en sto r Elsker af Disputatser,
h a r sikkert ogsaa ofte væ ret til Stede p aa Collegiet.
n a a r disse Øvelser holdtes. Det samme tø r vi formode
ogsaa har væ ret Tilfældet med de andre Eforer, navnlig
med en Mand som Rottbøll, der selv var en dygtig Dispu-
tator. I det hele viser den Regelmæssighed, som var i alle
Collegiets Forhold i den sidste Halvdel af det 18. Aar-
hundrede, at Eforerne h a r været dygtige og paapassende.
Foruden Eforen m aa vi her nævne P atronerne,
skjøndt disse ganske vist sta a r i et løsere Forhold til
Collegiet, men dog h a r en væsentlig Indflydelse paa dette,
for saa vidt Denom inationsretten ligger i deres Haand.
Elers bestemmer nemlig i F undatsen Art. V: »Og som
min Villie er, at saalenge nogen af min eller min hustruis
■paarørende er till, de da skal hafue rettighed at
nom inere
96




