106 / 202
95
datsens Efterlevelse, men han kan dog intet væsentligt
foretage sig uden Consistoriums Samtykke.
Hans F o r
hold ved Udnævnelsen af nye Alumner er ikke klart
fastsat af Fundatsen og gav ogsaa senere Anledning til
S tridigheder med Patronerne.
En væsentlig Side af
Eforens V irksomhed er, at han fører Collegiets Regnskab.
I den første Tid sørgede han ogsaa for, at Formuen
anbragtes paa den mest frugtbringende Maade. Regn
skaberne udviser, at dette har givet Eforerne ikke saa
lidt Rryderi. Hvert Aar paa St. Jørgens Dag (23. April)
skal han aflægge Regnskab for Consistorium.
Efter
Collegiets anden Indvielse blev det dog mere almindeligt,
a t Eforerne kun aflagde Regnskab, n a ar de fratraadte
Eforatet. Denne P raxis medførte dog i et enkelt Til
fælde en Del Misligheder, nemlig under Prof. Th. Rugges
Eforat (1793—1815). Ved denne Mands Død viste det
sig, a t Collegiets Regnskab var i en sørgelig Forvirring.
Ikke saaledes a t forstaa, at der skulde være den mindste
Grund til at tvivle om Rugges Hæderlighed. Tværtimod
viser hans eneste Fejl sig at have væ ret den. at han
var for god.
Han havde nemlig udbetalt for store
Summer ved forskjellige Lejligheder. Formodentlig har
han paa Grund af sine mange andre Forretninger ikke
haft Tid til at føre et ordentligt Regnskab.
I Proto-
collen er en Del Elade forseglede og bæ rer den P a a
skrift, a t det heri indesluttede Regnskab er galt, men
at det, som nu følger, er det rette. Sønnen aflægger
nu paa den afdøde Faders Vegne et specificeret Regn
skab. Efter en Del Forhandling frem og tilbage bliver
Resultatet ved den endelige Decision, at Collegiet til
Dødsboet skal udbetale 1342 Rd. 3 Hf 63/^
altsaa en
ret betydelig Sum. Som en Modsætning til Dugge med