101 / 202
90
vendighed. P ro can tsle r Erik Pontoppidan fremhæver i
sine Indberetninger af 1759 og 60 a t der disputeredes
flittigt p aa Collegierne i det hele. Der holdtes i hvert
af disse to Aar 13 D isputatser p aa E lers’ Collegium,
det samme Antal som paa Borchs. Men Pontoppidan
berømm er sig ogsaa af at urgere Fundatsernes Efter
levelse *). Fortegnelsen over D isputatserne i Collegiets
P rotocol (fra 1751 og videre) viser ligeledes, a t Elersia-
nerne gjennemgaaende ikke har forsøm t D isputations-
pligten.
Da Acten altsaa hyppigt gjentages h ar den i
Forening med preces sollennes væ ret et sam lende Midt
punkt for Alumnerne og h a r fremkaldt et ejendommeligt
Liv paa Collegiet.
Det hele m aa have væ ret en Slags
Fest, særlig n a a r P ræ ses stod sig vel overfor fremmede
Opponenter, eller muligvis blev aalet grundigt af sine
egne. Det blev efterhaanden Skik at afslutte Højtidelig
heden med et lille Gilde, hvor Præ ses tracterede. Det
betragtedes tilsidst som en Pligt for Præ ses at give et
saad an t T ra ctem en t, som vel sagtens har b e sta ae t i et
Drikkegilde. Nogle S tudenter klagede da til Consistorium
over, at det faldt dem saa ko stbart med deres Dispu
ta tse r paa Grund af disse introducerede T ractem enter.
Consistorium besluttede da, at sligt herefter skulde for
bydes, »efterdi legata ikke vare gjordte for paa den
J) Engelstofts Univ. og Skoleannaler f. 1811 I 196—97 og for 1818
p. 15. 1 sin Indberetning af 1760 siger han i Alm. om Stu
denterne, at deres Lyst opmuntres og deres Smag forbedres.
I Kundskab og Dannelse staar de endog over de tyske Stu
denter, som endnu »i temmelig Mængde« kommer her til
Universitetet. Iblandt Studenterne findes for Tiden »en Del
meget gode, ja ret excellente subjecta, vel en Snes eller flere«,
som kunde agtes værdige til de højeste Embeder i Kirke og
Skole, ja selv ved Universitetet.