100 / 202
89
ning, er det rimeligt, at de fleste kun er ganske smaa
Piecer. Consistorium havde desuden resolveret, at ingen
Disputats med Titel og alt m aatte være over halvandet
A rk 1). Fo rfatteren valgte selv sin Respondent, som i
Almindelighed h ar den Æ re a t figurere paa Titelbladet.
Andre havde ogsaa Lov .til at opponere, men ikke ud
over en, to eller tre. A rgumenterne skulde være korte
og klare, og ingen m aatte optage et tidligere brugt
Argument. Til Vejledning for Oponnenterne angives paa
T itelbladet Tid og Sted for D isputatsen, og denne op-
sloges i Forvejen p aa en Tavle paa Collegiets P o r t2).
Selvfølgelig er Latinen det Sprog, hvorpaa Disputatsen
er sk revet, og som benyttes under selve Disputations-
acten.
Denne holdtes i Auditoriet, hvor P ræ ses tog
Plads p aa C athedret, Respondenten og Opponenterne
nedenfor dette, medens T ilhørerne besatte Stole og Bænke.
Respondenten er tit en Medalumne, men ofte ogsaa en
and en , ikke sjælden fra et af de andre Collegier. At
Alvoren altid er bleven bevaret under disse Acter er
ikke at tæ nke, ligesaa lidt som man har talt klassisk
Latin. Der er her bleven Plads for mangen en Vittighed,
af og til vel ogsaa Kaadhed. At Argumenterne ikke
altid ved slige Lejligheder var af aandelig A rt, h ar vi
tidligere set, da man under den ovenfor omtalte Dis
putats i Regentskirken benyttede sig af Sten, Stokke og
Hunde.
Om saadanne Excesser forlyder der dog intet
fra E lers’ Collegium.
Som Regel er der bleven disputeret re t flittigt paa
Collegiet, enten dette nu har været af Dyd eller afNød-
Acta Cons. 17, Juli 1706.
2) Regnsk. for 1706: Taflen som Disputationes heftis ved paa
Porten kostede 1 Rd. 8 p.