97 / 202
86
Mediceo.« Disse Øvelser skulde ikke blot være en Slags
Flid sattester, m en , hvad allerede Navnet antyder, først
og fremmest være et Led i hele den videnskabelige Op
dragelse, næ rm est en Disciplin for Tanken til hurtigt
og let at finde sig til Rette i et givet Stof og at ramme
det rette Udtryk, en Udvikling af den dialektiske Evne
og Slagfærdighed.
Som hekjendt holdtes D isputatser
ikke alene af S tudenter, men ogsaa af P rofessorerne
ved Universitetet. Holberg angreb stæ rkt hele denne
videnskabelige Methode; dog h ar Angrebet mere væ ret
rettet mod Sagens K arikatur end imod Sagen selv.
Vist er det, at de danske Academ ikeres Disputations-
evne var i stort Ry, saa at endog mange tyske Stu
denter kom herind for at overvære disse Øvelser.
Ogsaa blandt E lersianerne h a r der væ ret dygtige Dispu-
tatorer. Vi h ar saaledes allerede nævnt B ernhard Schnabel,
som satte den Parisiske P a te r i Knibe.
F o r en senere
Tids Vedkommende kan nævnes Christian Friis Rottbøll *),
som ved en Disputats paa Universitetet 1751 »aldeles
tilintetgjorde« den bekjendte Rotaniker Ø d e r2). Allerede
i et saadan t Udtryk ligger dog skjult en af de svage
Sider ved hele D isputationsvæsenet, forsaavidt nemlig
Maalet var Modstanderens »Tilintetgjørelse«, thi en saadan
Sejr er i mange Tilfælde kun tilsyneladende og ikke
virkelig.
P a a den anden Side kan det imidlertid ikke
nægtes, at en slagfærdig dialektisk Evne er et Vaaben,
hvis Betydning ikke m aa undervurderes, og som lagt i
den rette Haand kan bidrage til Sandhedens virkelige
Sejr, selv om man ikke vil gaa vidt som Jacob Baden
x) Om det dermed stod i Forbindelse, at Rottbøll senere blev
gift med en Datter af Schnabel, vides ikke.
*) Baden Univ. Journ. for 1797 p. 136.