95 / 202
84
eget Kammer. Plesselberg paastod, a t han ikke kunde
erindre det; men havde han givet Kjølmer et Ørefigen,
saa havde denne fortjent det.
Po rtneren s Pige Anna
Thom asdatter var mødt som Vidne og erklærede, at hun
havde set H. give K. det om talte Ørefigen.
Student
Rørbve, ligeledes Vidne, paastod, »at hand noget efter
et Qvarters-tid havde paa Monsr Kjølmer endnu kunnet
kiende, a t hand paa høyre Kind var slagen.«
Hessel-
berg, hvis Hukommelse bedrede sig, døm tes da af C
011
-
sistorium til at gjøre Kjølmer Afbigt og m iste V4 Aars
Stipendium. Den 3. Okt. berettede Prof. P. Holm, Colle-
giets Efor, i Consistorium, a t han havde tilsagt Hessel-
berg og Kjølmer a t møde hos sig en bestem t Dag. Men
førend denne kom, havde Hesselberg en Dag paa Gaden
traad t hen for Eforen, ju st som denne kom af Kirken,
og sagt, a t Sagen med Kjølmer var afgjort; hvorpaa
Holm havde svaret, at han ikke kunde forstaa. hvorledes
Sagen kunde være afgjort uden hans V idende, idet han
m ente, a t Afgjørelsen m aatte ske efter Consistoriums
Beslutning, nemlig a t Hesselberg hos Holm i Inspectors
og et P a r Alumners Nærværelse skulde gjøre Kjølmer
en Undskyldning.
Derpaa svarede Hesselberg:
»Det
sker som mænd ikke,« drejede sig rund t og gik. Holm
spurgte nu Consistorium, om det ikke nok m aatte blive
ved den en Gang tagne Beslutning, selv om — som det
forlød — Hesselberg andetsteds havde gjort Kjølmer Und
skyldning.
R ector magn. J. C. Kali erklæ rede nu, at
h a n efter Consistoriums Conclusum havde ladet H. og K.
kalde for sig i sit Hus, og at H. der havde gjort K. en
Undskyldning, hvorpaa de begge havde rak t hinanden
Haand og lovet Venskab for Frem tiden.
Han fandt,
Sagen dermed var afgjort »brevissima manu«. Forøvrigt