137 / 202
126
dimitteredes 1755 fra Skalholt og optraadte allerede
1.759—60 som Forfatter al en oldnordisk Kristenret (jus
ecclesiasticum Vicensium), et Arbejde, som vandt megen
Anerkjendelse og skaffede ham Plads paa Elers’ Collegium.
Her leverede han 1762 og 64 to Disputatser om den
fornævnte Kristenret, 1765 en anden De speculo regali
og 1766 endnu en De incendio Montis Hekla. 1763 tog
han den theologiske Examen med stor Berømmelse. 1766
havde Universitetet udsat en Prisopgave: Hvorvidt Arn-
fast af Aarhus kunde antages at have forgivet Christoffer I.
Hans Finsen, som besvarede Spørgsmaalet benægtende,
vandt Prisen. Den franske Gesandt tilbød ham en An
sættelse ved det kgl. Bibliothek i Paris, men han afslog
det. 1767 kaldte Faderen ham hjem. Senere kom han
atter til Kjøbenhavn og gjorde en videnskabelig Rejse
til Stockholm. Han blev imidlertid atter hjemkaldt af
Faderen og blev denne adjungeret i Embedet som Bisp
over Skalholt og endelig ved Faderens Død 1789
virkelig Biskop over Skalholt.
1790 creerede Univer
sitetet ham til Æresdoctor i Theologien. Han har store
Fortjenester af sin Fødeøs Historie 1).
J en s S a n d ø e , jur.? men realiter theol. ( n /4 1764—
11/ 12
1768), født 1743 i Holbæk, hvor Faderen var Kjøb-
mand, deponerede fra Roskilde 1759 og tog theol. Atte
stats 1761.
Ved Procantsler Pont.oppidans Hjælp fik
han Regentsen og senere Elers. Her disputerede han
1765 De bello punitivo og 1756 De vero honoris studio.
1765 vandt han de skjønne Videnskabers Selskabs Pris
for en Ode om Guds Hellighed.
I sin Collegietid blev
han Huscapelian hos et Par Grever Vedel Friis og Knuth.
’ ) Kaalund i Bricka V. Hundrup Doctores I 60— 61.