139 / 202
128
Mænd og vilde ikke give sit Imprimatur. Bastholm gik
da til Goiske og fik hans. Det følgende Aar skrev han
en ny Dissertation De morte æterna, og med denne var
Holm saa tilfreds, at han endog betalte Trykningsud
gifterne. 1767 vandt han atter den udsatte Pris for en
Afhandling : An officia erga nos præferenda semper
officiis erga alios.
1766—67 udgav han desuden to
gudelige Taler, som vandt Anerkjendelse. I sin Colle-
gietid arbejdede han fremdeles paa et større Værk om
Jødernes Historie.' Endelig tog ; han endnu 1767 Ma
gistergraden. Grev Thott havde lovet Bastholm Befor
dring her hjemme, men uden at holde det; derimod
opfordrede han ham 1767 at gaa til Smyrna som Mis
sionspræst for den tyske Menighed der. Efter Raadførsel
med Prof. Goiske, med hvis Datter han havde forlovet
sig, tog han mod Tilbudet, nærmest for ikke at støde
Thott for Hovedet og derved mulig afskjære sig Udsigten
til senere Befordring. I Slutningen af 1767 forlod han
da Gollegiet ag drog til Smyrna, hvor han tilbragte 3 1/2
triste Aar, 1772 blev han Præst ved Citadellet i Kjbh.
og creeredes 1774 til Dr. theol., 1777 Spr. til St. Olai i
Helsingør, 1778 første Hofprædikant, 1782 kgl. Confes-
sionarius. f 18191).
Jo h an R a n d u lf Bu 11, philol., senerejur. (17/ 4 1771
—11/ 3 1776), født 29/ 4 1749 paa Gaarden Rejn i Stod
Præstegjæld i nordre Trondhjems Amt. Faderen Gapitain
Jørgen Andreas B. og Moderen Dorothea Catharina
Vandal Randulf.
Han var altsaa af Fru Elers’ Slægt.
Han deponerede 1770 fra Trondhjem og fik Aaret efter
0 Autobiografi i Lalicle og Nyerup 1805. Schebel i Dansk Maa-
nedsskrift f. 1868 p. 178 ff.
Hundrup Drr. I 55.
L. Iioch i
Bricka I.