17 / 202
6
under Forestillingen udbrød der Ild, og da Operahuset
var af Træ og kun havde to Udgange, hvoraf den ene
uheldigvis var aflaaset, medens den anden kun kunde
aabnes indad, blev Følgen, at kun meget faa slap ud.
og Resten omkom i Flammerne, omtrent 250 Menne
sker. Blandt de omkomne var ogsaa Elers’ to Børn og
Fru Elers’ ugifte Søster Helvig Marie Vandal.
Denne
frygtelige Ulykke slog Byen med Skræk, og den paaføl
gende Søndag blev der i alle Hovedstadens Kirker præ-
diket meget »bevægeligt« derover1). Blandt dem, hvem
Ulykken ramte dybest, var Elers og hans Hustru, som
nu stod barnløse. Sorgen ældede dem længe før Tiden.
Men ligesom de dybeste Sorger har det tilfælles med de
højeste Glæder, at de lutrer og renser Menneskets Sind,
saaledes stemte ogsaa denne Ulykke Ægtefællernes
Hjærter maaske mere end tidligere for det, som er evigt.
De bøjede sig begge under Guds Villie og besluttede at
lade deres betydelige Formue komme fattige og nødli
dende til Gode. Allerede i November 1691 opsatte de
deres Testamente og udstedte Fundatsen til det Colle-
gium, som bærer Elers’ Navn; men derom skal blive
talt nærmere nedenfor. Elers levede kun to Aar efter
Ulykken og døde den 19 Februar 1692. Hans Hustru
overlevede ham en Del Aar og døde den 17 September
1700. De ligger begge begravne i Trinitatis K irke2).
1702 fandtes paa Consistorium et Billede af Elers i
forgyldt Ramme3). Men dette Billede maa senere paa en
9 Jfr. O. Nielsen Kjbnhvns, Historie V pag. 390 ff.
2) Som Kilder ere benyttede: G. L. Wads Afhandling i Personal-
historisk Tidsskrift 2. Række Ilt pag. 218 ff. og Universitetets
Progr. funebria over Jørgen Elers, Anna Margrethe Vandal og
Sofie Christensdatter.
3) Jfr. Collegiets Regnsk. 1702.