23 / 202
12
Det 3die Punkt i Fundatsen fordeler Studiefagene
imellem Alumnerne. Halvdelen, altsaa otte, skal studere
Theologi, medens paa Borchs Collegium de theologiske
Alumners Tal er sat til ti. Det fastsættes ogsaa, hvilke
Grene af Theologien enhver skal lægge sig efter.
To
skal »tractere controversias Theologicas eller Theologiam
polemicam«, hvilket i Nutidens Sprog nærmest vil sige
Dogmatik og Symbolik. Tre skal lægge sig efter Kirke
historie og Kirkefædrene; og de tre andre studere gi.
og ny Testamentes Exegese.
Af de otte andre skal to
studere Medicin, og hvis nogen af disse to driver det
saa vidt, at det medicinske Facultet vil give dem Lov
til at øve Lægepraxis blandt fattige, skal de have Til
ladelse til at bo paa Collegiet, »saalænge dennem lyster«,
naar de ellers holder sig Collegiets Statuter efterrettelige.
To skal studere Historie, Statsvidenskab og Jura1), to
Mathematik og to latinsk Philologi.
Det forventes, at
Professorerne vil vejlede Alumnerne under deres Studium
og fordre Beviser af dem for Fremgang i Fagene.
Findes nogle af Alumnerne ikke at kunne eller ville
gjøre tilstrækkeligt Fremskridt, skal Eforen udvise dem
af Collegiet og sørge for, at andre antages i deres Sted.
Det fjerde Punkt i Fundatsen handler om Adgangen til
Collegiet, det femte om Disputatser og Declamationer,
det sjette om Eforen, det syvende om selve Collegie-
bygningen og de dertil legerede 8000 Rdlr.
Om disse
Punkter vil der senere blive Lejlighed til at tale.
Der-
paa følger i Cap. II— VI Bestemmelserne angaaende de
0 At Juraen er slaaet sammen mecl Historien har sin Grund
deri, at et juridisk Facultet først oprettedes ved Universitets
fundatsen af 1732 og den fuldstændige juridiske Embedsexa-
men først 1736 (Matzen Univ.’ Retshist. II pag. 87 ff. og 176 ff.).