29 / 202
18
sælge Resten1). Naar Jacob Baden2) bebrejder Consi-
storiet, at man ikke havde set sig for ved Kjøbet af
Worms Gaard, men faaet en Bygning, som man først
troede kunde bruges til Collegium, men senere viste sig
at maatte nedbrydes, saa er denne Bebrejdelse vistnok
ubeføjet.
Det har sikkert aldrig været Consistoriums
Mening, at Worms Bygning kunde bruges til Collegium.
Det er derimod ikke usandsynligt, at Vinds Gaard kunde
have været benyttet med en Del Ændringer. Dette frem-
gaar ogsaa af Professorens Vota i Sagen
Masius’s Ord
er i denne Henseende afgjørende, idet han siger, at Vinds
Gaard vilde foruden Indkjøbsprisen sluge en Del til Re
paration, medens man ved Kjøbet af Worms Gaard vilde
kunne faa alt indrettet »nyt og commode«. Det vilde da
ogsaa være uforklarligt, Consistorium i et og samme
Møde (
22
. Juni 1702) forhandlede om Indkjøb at Mate-
rialier og om Bortauctioneringen af Worms Bygning.
Bebrejdelsen maa, som ovenfor paavist, rettes mod et
andet Punkt.
Man tog nu fat paa Nedrivningen af den gamle Byg
ning, og den 7. September 1702 blev Grundstenen lagt
til Collegiet. Mærkeligt nok blev det ikke Hans Vandal
men Caspar Bartholin, hvem dette Hverv blev over
draget3).
Dette var dog rimeligvis en Ære, man viste
Bartholin, som i dette Aar var Rector magnificus. Stads
bygmester Johan Conrad Ernst havde leveret Tegning
til Bygningen og havde Tilsyn med Opførelsen4), medens
1) Acta Cons. 22 Juni og 8 Juli 1702.
2) Universitetsjournal II pg. 158, jfr. ogsaa Olrik Borchs Col.’s
Hist. pag. 54.
3) Nova litteraria maris baltici et septentrionis for Oktober 1702.
Bruun Fr. Bostgaard og hans Samtid I pag. 118.
4) Regnskaberne, 1705 og Acta Cons. 22. Juni og 9. Sept. 1702.