nødvendigt at reise sig Mindesmærker i Form af Statuer
og andre unyttige Monumenter. Men Nutiden er klogere.
Nu rejser man saadanne Mindesmærker, som sætter Folk,
der er fødte i ringe Kaar, i Stand til at svinge sig op
til Ærens Tinde.
Hos os kan man saaledes henvise til
Regentsen, hvorfra der er udgaaet ligesaa mange be
rømte Mænd som fordum Krigere af den trojanske Hest,
Valkendorfs Collegiums Ry vil blomstre, saalænge der
grønnes et Træ i Haven; og nylig har rejst sig et nyt
Collegium, vor herlige Søster med det beskedne Navn1).
Dernæst prises Elers for den kongelige Rundhaandethed,
hvormed han har ladet rejse en Rygning til en stadig
Bolig for Muser og Chariter. For det Afkom, som Vul-
cans Raseri berøvede ham, har han nu faaet rigelig
Igjæld, thi nu har han skabt sig en Skare af Børn, som
vil bære hans Navn til de seneste Slægter.
Fru Elers
er Moder til os alle, og om hende kan anvendes Salmens
Ord (Ps.
112
): hun spreder, hun giver til de fattige hen
des Retfærdighed varer evindelig. Taleren henvender
derpaa Ordet til Eforen Hans Vandal, der prises for
sine Fortjenester af Collegiet.
Dog til at udtrykke en
Vandals Ros maatte der mindst kræves en anden Van
dal. Endelig vender Taleren sig til sine Kammerater
(Vos commilitones, nostra enim res agitur) og retter en
Appel til dem om at være ivrige Dyrkere af Videnska
berne, »thi det er vor Opgave at kaste Glans over
Collegiets Navn, at kvæge vor Aand paa Videnskabens
grønne Enge og der finde vor Tilflugt og vor Trøst«.
Naar man saa hen til de to andre Collegier i Gaden,
1)
Borchs Collegium. Fundatoren af dette Collegium vilde »af
sær Betænkende« ikke have, at Coilegiet skulde bære hans
Navn, men at det skulde hedde Collegium Mediceum.
24




