38 / 202
27
§
4.
Collegiets Skjæbne indtil Branden 1728.
Efterat Collegiet nu var bleven indviet og belagt
med de første Alumner, var Elers’s Villie altsaa for saa
vidt bleven gjennemført, og Prof. Hans Vandal har sik
kert glædet sig over den statelige Bygning og over den
Skare af taknemlige Studenter, som her færdedes under
hans Tilsyn og drev deres Studier med en Lyst og Iver,
som varslede godt for Fremtiden. Desto større en Skuf
felse maa det derfor have været for ham, da de fortviv
lede økonomiske Forhold snart gjorde det umuligt at
fortsætte i det begyndte Spor. Allerede medens Colle
giet .var under Opførelse havde han sørget for, at Byg
ningen fritoges for flere tyngende Skatteafgifter, idet han
1703 indgav en Ansøgning til Kongen i denne Anledning,
og ved kongelig Skrivelse af
22
. Sept. samme Aar fri
toges Collegiet for »grundskat og andre deslige paalæg
og besværinger lige som andre publique gaarde og byg-
Briten ejer, eller Seinen, som bringer bele den øvrige Verden i
Uro [den spanske Arvefølgekrig!], eller Hollænderen, som røver
de fjærne Landes Skatte, - ligesaa vældige Paladser lykøn
ske vi nu det Kjøbenhavnske Athen til, og dem har en tak
nemlig Eftertid til at ære (V. 9 -1 4 ); og selve Dyden ser nu
sine Bejlere ile hid til de rolige Tilflugtssteder, som den har
fortjent sig ved sit Værd (V. 15—16). Men du Hus, den Cim-
briske Phoebus’ Datter og Kongeborg, du som, skjønt du kun
er enkelt, udgør saa mange Mindesmærkor for din Elers, hæv
du dine Tinder nær op til den stjernebesatte Himmel, og gid
du maa være det sande Ossa, der kan bære den Clariske
Guds [Apolios] Himmelborg, og gid du maa skænke Ryet, gid
du maa skænke Himmelborgen ligesaa mange Kærligheds
panter, som Norden, endog højt jublende, betror dig Foster
sønner«.