33 / 202
2 2
blementet efter Behag.
Det yderste Værelse brugtes til
Sovekammer, det inderste til Dagligstue1). Værelserne
har ligesom nu været lyse og rummelige, naar undtages
de to Sæt Dobbelt-Kamre i Stuen til Højre, thi bag ved
disse tog man saa megen Plads fra, at der kunde ind
rettes Bolig for en Portner2).
Gulvene synes at have
været af Brædder; dog er det ikke usandsynligt, at Au
ditoriet har haft Flisegulv. Nogen kunstnerisk Udstyrelse,
saaledes som ved Borchs Collegium, har der ikke været.
I Gaarden fandtes som almindeligt i denne Tid et Spring
vand, som forøvrigt aarligt slugte ikke ringe Udgifter.
Ligesom Borchs Collegium havde ogsaa Elers’ et Kunst
og Baritetskammer, som dog aldrig synes at have
indeholdt noget af Betydning3).
Til Collegiet anskaffe-
des fremdeles en Klokke, som vejede 58
1/2
Pund4) og
bestemt til at kalde Alumnerne sammen Morgen og Aften
til Andagt (preces sollennes).
Arbejdet paa Collegiet
sluttede 1705 med forskjellige Brolægninger i Gaarden
og til Gaden, og Bygningen stod saaledes færdig til Ind
vielse hen paa Efteraaret.
’) Jfr. Reinhardt Kommunitetets og Regentsens Historie p. 90.
2) Først langt senere fik nemlig Portneren sin Bolig til Gaden i
i Porten til Højre.
3) 1715 skjænkede en Mand ved Navn Jørgen Hansen Tange ad
skillige exotiske Rariteter til Collegiet og lovede liere (Acta
Cons. 21. Decbr. 1715).
4) Regnsk. 1705. Klokken kostede 19 Rdlr. F or 1837 opføres i
Regnskaberne: For en gammel Klokke indkom ved Salg 21
Rdlr. 86 ti. For saa vidt det tør antages, at Klokken bar over
levet Ildebranden 1728, er det altsaa denne gamle Klokke,
man har fundet for godt at sælge i hint Aar, lidet pietetsfuldt
handlet mod et saa gammelt Stykke, der dog maatte siges at
at have sin egen Historie. Vi drister os dog ikke til at tro,
at man allerede den Gang har været sm ittet af en senere
Tids Afsmag for Klokketoner i det hele.