26 / 202
15
2
Mk.
8
Sk.
Nu stod man tilbage med en Capital paa
27,752 Rdlr., altsaa omtrent kun Halvdelen af den Sum,
hvormed man var begyndt. Man kan derfor ikke andet
end undre sig over det Hastværk, Consistorium havde
med Opførelsen af Collegiet, tilmed da Elers udtrykkelig
i Fundatsen havde bestemt, at »dersom ofuenbemte Ca
pital iche skulde forslaae, da skal Dni Consistoriales
hafue magt, den ganske Capitals Rentte at indeholde
udj
1
,
2
eller fleere aar, indtill den kand beløbe sig
saa høit, at deraf magelig kand bekostis, huis fornøden
er«. Denne Eesternmelse efterkom man imidlertid ikke,
men tog strax fat paa Opførelsen af Collegiet.
§
3.
Collegiets Opførelse og Indvielse.
Først paa Aaret 1702 begyndte man at se sig om
efter en Ryggegrund til Collegiet. Den skulde selvfølge
lig ligge i Nærheden af Universitetet. Fundatsen (Cap. I,
7) giver følgende Restemmelser.
Naar Lejlighed gaves,
skulde man kjøbe en af de Professorresidentser eller
andre Gaarde, som findes »in vicinia Universitatis« og
har bekvem Gaardsplads og Have. Bygningen skulde
være grundmuret.
Saafremt den ikke var tilstrækkelig
rummelig, skulde man »efter den fornemste Bygmesters
Raad« lade den saaledes udvide, at der i det mindste
kunde indrettes
8
dobbelte Kamre foruden et »skicke-
ligt Oratorium« og et Bibliothek.
Alt skal udføres med
»beste menage, og saavitt mueligt er, zirligen«.
Under