47 / 83
43
han tager V u e over F jenden ; af huggede H oveder a f dræb te
F jender hæ ng er ved Sadlen.
Fo ran P o ly tek n isk Læ reanstalt staar S tatuen af
Ole
R øm e r
, vo r verden sberøm te Landsm and, hvis Fortjenester
læses paa Sok len: »O le Ch risten sen Rømer opdagede Lysets
Tøv en , læ rte A stro nom en nøjere at bestemme Stjernernes
P lads og aabn ede Fysikeren V ejen til den praktiske Varme*
maaling. H a n viste det danske F o lk N atu rv idenskaben s
Anvendelse. 1644—1710«. S tatuen er u d fø rt af Ludvig Brand*
strup (f. 1861) og afsløret d. 15. A p ril 1918 som Gave fra
Ingen iø r A lex an d er Foss. V ed Indgangen til Bo tanisk Have
staar
T uba lka in
, den første Smed, Kains Æ tlin g (jvf. Grup*
pen paa D an tes P lad s), u d fø rt af V ilh . Bissen (1836—
1913). (A lb .).
E t lille S tykke ned ad Ø stervo ld oppe foran Observa*
to riet ser vi S tatuen af vo r store A stro nom
Tycho Brahe
(1546—1601), der i sin T id behand ledes saa u retfæ rd ig t af
sit Fæ d reland . S tatuen (Fig. 7), der er et udmæ rket Væ rk
af H . V . Bissen (1798—1868), blev afsløret d. 8. A ugust
1876 paa 300*Aarsdagen for Nedlæggelsen af G rundstenen
til U ran ie n b o rg paa Hveen.
R O S E N B O R G H A V E
er for T id e n G e n sta n d for en større Om regulering, og for*
skellige Æ n d rin g e r paatænkes med H en syn til Statuernes
Op stilling , m ulig fjernes endog enkelte. V i maa im id lertid
se paa S tatuerne, som de staar i Ø jeb likket, og haabe, at
Om fly tn ingen ikke vil blive alt for revolutionerende.
G aa r vi in d fra H jø rn e t af Ø stervo ld og Sølvgade, ser
vi fø rst til hø jre for V ejen B roncegruppen
E t fa refu ld t
Ø jeb lik
eller Kamp m ed en Slange af Englænderen Sir
T hom as B rock (1847—1923), Eng land s berøm teste Portræt*
billedhugger i S lu tn ingen af 19. A arhund rede, der bl. a.
har u d fø rt D ro n n in g V icto rias N ationalm indesmæ rke foran