![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0043.jpg)
39
V i g aar ned ad T væ rgangen til venstre og ser først
Danaé,
Sand stensstatue u d fø rt 1927 af den svenske Billede
hugg er G e rh a rd H en n in g (f. 1880), der nu har fast Bopæ l
i K øbenhavn og hovedsagelig arbejder for den kongelige
Po rcellæ n sfab rik , hvo r han har u d fø rt talrige, fortrinlige
Sm aagrupper. D en n e Statue er hans første i sto rt Format,
og den er i de sidste A ar blevet efterfulgt af andre, af
hvilke der staar end nu en i dette Anlæg. Danaé, der ifølge
det græ ske Sagn ho ld tes indespæ rret i et unde rjo rd isk Rum
af sin Fader, da det var blevet spaaet ham , at hans Datter*
søn sku ld e blive hans Bane, er her frem stillet i det Øje*
blik, Z eu s sænker sig som en gy lden Regn i hendes Skød,
et M o tiv , der ofte er b en y tte t i K unsten ; Danaé fødte
senere Sønnen Perseus. S tatuen er u d fø rt m ed sto r Følelse
for det specielt kv indelige; m ed sto r D y g tigh ed er F iguren
gennem arbejdet, og de b lød e Form er er gengivet paa en
M aade, d er m ind er om d et bed ste i Kai N ielsens Kunst.
Frejr paa Galten
er u d fø rt af B illedhuggerparret Siegfried
og O lga W a g n e r i K alksten 1924. Frejr, Frejas B roder,
den no rd iske Freds* og F rug tbarh ed sgud , G u d en for Regn
og Solskin, sid d e r oversk rævs paa sit V ildsvin, Gullin*
bu rsti, som han baade b rug te for sin V o gn og til at ride
paa; han stø tte r d et vinløvk ran sede H o v ed i Hæ nd ern e og
stirrer sm ilende frem for sig. F ru A nne M arie Carl*Nielsens
H a v fru e
(1921) er en nydelig, dekorativ F igur; morsom t
er A n sig tets fiskelignende U d tryk .
G a a r vi tilbage til v o rt U d g an g sp u n k t og op ad G angen
langs Sølvgade, ser vi fø rst
A fv o d ite
u d fø rt 1915 af Prof.
E. U tzon*F rank (f. 1888). F iguren er et af U tzon*Franks
yndefu ldeste A rb e jd e r og ud en hans senere saa stæ rkt
frem træ dende M anierism e, selv om den stiliserede Frisure
og den gennem fø rt æstetiske B ehand ling tager noget af
Væ rk ets F riskhed . D e t er en B landing af A n tik og Re*
naissance i en m oderne K unstners Udførelse.
Panterjægeren
(Fig. 6) af J . A . Je rich au (1816—1883), ud fø rt i Aarene
1845—46, er denne K unstners H ovedvæ rk . E t forbavsende
frisk t og k raftig t K un stvæ rk fra denne T id , hvor man af