FriluftskunstenKøbenhavn

A N L Æ G G E T F O R A N

S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T ,

hvo r M u see t har op stillet en hel D el af sine Skulptur*

væ rker, hovedsagelig B roncestatuer og ¿grupper. Begyn*

dende til hø jre ser vi fø rst en Statue af C arl Aarsleff

(1852—1918),

A b e l ofrer til H erren

(1893); den unge D reng

staar m ed A rm ene rak t m od H im len i Bøn, medens det

ofrede Lam ligger bag ham paa S tenaltret; som Aarsleffs

øvrige K u n st er det et d y g tig t A rbejde, men af en temmelig

flov K arakter. En ganske anden K raft er der i

Philoktet

a f

H . V. Bissen (1798—1868), u d fø rt ca. 1854; S tatuen stam*

mer fra en T id i hans Liv, hvo r han var stæ rk t inde paa

det klassiske Om raade og næ sten udelukkende skabte

V æ rk er m ed Em ner hen ted e fra den græske Sagnverden.

P h ilok tet, den græske H e lt og fo rtrinlige Bueskytte, der

paa V ejen til T ro ja blev b id t i Foden af en giftig Slange

og efterlad t paa Ø en Lemnos paa G ru n d af sine Smerte*

skrig og Saarets ulidelige Lugt, er her frem stillet h inkende

frem, fo rsig tig t sæ ttende den in d b u n d n e højre Fod til

Jo rd e n . M ed sto r D y g tigh ed er hans frygtelige Lidelser

gengivet, baade i det af Smerte fo rtrukn e A n sig t og i

B eh and lingen af K roppen s M u sku la tu r. E t Marmoreksem*

piar findes i N y C arlsbe rg G ly p to tek . S tatuen af V iggo

Ja rl (f. 1879),

U n g M a n d m ed Slanger

(M auvaise pensée)

er et ty p isk Eksem pel paa denne Kunstners, ofte meget

mærkelige, S tatuer af unge M æ nd , der giver U d try k for

en eller and en T anke. I

D a vid

af Aug. Saabye (1823—

1916), u d fø rt 1875, ser vi et Eksempel paa Kunsten i den

Thorvaldsen*B issenske R etning, den idealiserede Skønhed

u n d e r P aav irkn ing af A n tikken . D av id staar m ed Slyngen

stramm et mellem venstre Fod og højre H a a n d og ser paa

V irkn ingen af K astet; den krumm e, antikke Stav (paa

græ sk : lag o b o lo n ) paa F od styk k e t kendetegner ham som

H y rd ed ren g en ; denne Stav blev senere Fo rb illed et for

B ispestaven. D erefte r følger et V æ rk af T h . Stein (1829—

1901),

F au stulus m ed R om u lu s og R em u s

(1896); det er