42 / 83
38
H y rd e n , der har fu n d e t de to ud sa tte T v illin g b ro d re , som
U lv in d e n har p lejet; han har taget Rom s v o rd en d e G rund*
lægger og B rod eren op for at b rin ge dem til sit H jem ,
m edens »P lejem oderen« ængstelig t lø b e r ved S iden af.
Jæ g e rin d en
af V ilh . B issen (1 8 3 6 -1 9 1 3 ), u d fø rt 1890,
hø rer til de af B issens V æ rk er, der ikke behøv er nog en
næ rm ere F o rk la rin g ; den unge K v inde staar paa Taaspid*
serne, stræ kker sig i V e jre t og lø fter glæ destraalende den
genn em skud te D u e h ø jt over sig. D e t er et d y g tig t A rb e jd e ,
gennem fø rt i E nk e lth ederne, m en d e t v irk er no g et tom t
paa et m od e rn e M enneske.
D en døde M a n d
af S tephan S inding (1846—1922) er et
ty p isk V æ rk af denne K u n stn er; den fo rtv iv lede K v inde,
der forgæves søger at løfte d e t tu ng e Legeme fra Jo rd e n ,
m edens h u n spejder efter H jæ lp , h en v en d er sig um id d e lb a rt
til Beskuerens M ed lid en h ed paa en næ sten for paagaaende
M aade.
G ravmæ le over en u n g P ige
af J . F. W illum se n
(f. 1863) taler i al sin E nk e lth ed for sig selv; d en lille
U ngp igesk ikkelse ligger fredelig t sovende m ed H a a n d e n
un d e r K inden. F igu ren er en G en tagelse af G ravm æ let
over A gnete P o n to p p id a n (d ø d 1909) paa H o lm en s Kirke*
gaard og er u d fø rt 1910. D e refter følger atter en meget
grib ende G ru p p e , der ikke u n d la d e r at øve sin V irk n in g
paa den fo rb ip asserende; det er
A d a m og Eva ved A b e ls
L ig
, m odelleret af C arl J . Bonnesen (f. 1868) 1900; den
lille, dø d e D reng ligger u d s tra k t foran F o ræ ld ren e, der
hver paa sin M aade giver U d try k for deres grænseløse
Fortvivlelse. Faderen stirrer u fo rstaaen d e frem for sig,
m edens M o d eren sid d e r m ed tilbag ek astet H o v ed , lu kk ed e
Ø jn e og aaben staaende M u n d , helt heng ivet i sin Sorg.
T il venstre staar
S k y g g e n
, m odelleret af N . H ansen*Jacobsen
(f. 1861) i 1897. D e t er det af han s V æ rk e r, h v o r han har
drevet sin sæ rprægede T e k n ik v idest; den fantastiske Skik*
kelse k ryb e r h en ad J o rd e n m ed al den U hygge, der kan
væ re over en lan g strak t Skygge; der er et P u st af D ø d en s
ko ld e G y s over den snigende Skikkelse, der ho ld e r Time*
glasset i den frem strakte H a a n d .