![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
Den europæiske
Kinahandel
var begyndt allerede i det 16. Aarhundrede, og ogsaa vort
første ostindiske Kompagni havde sendt enkelte Skibe til Canton. I Løbet af det 17. Aarhun
drede var de kinesiske Luksusvarer, Porcelæn, Silke og Lakarbejder, begyndt at præge
Moderne bland t de højere Stænder i Europa; Varerne var blevet efterlignet og e fte rtrag
tet, og Kinahandelens Betydning var i stadig Stigen. I 1729 henvendte Bremeren
Peter
Baker
sig derfor til F rederik IV og foreslog at aabne en dansk Handel paa Canton. Resul
tate t blev, at der udsendtes to Skibe, hvoraf det ene, »Den gyldne Løve«, forliste paa
Udrejsen, mens det andet, »Cronprintz Christian«, 1730—32 foretog den lange Rejse og
vendte hjem med godt Udbytte. Skibets Fører var Tordenskjolds Ven
Michael Tønder,
og
som Supercargo medfulgte
Hollænderen Peter van Hurk,
der efter sin Hjemkomst blev
Medstifter af Asiatisk Kompagni i 1732.
Stiftelsen af
Det asiatiske Kompagni
var, navnlig naar de herskende daarlige Tider tages
i Betragtning, en dristig og fremsynet Bedrift, som fik heldige Følger langt ud i Frem tiden.
S taten gav gennem en Oktroy paa 40 Aar Kompagniet Eneret paa Handel med Ostindien
og Kina. I Ostindien overdroges Trankebar til Kompagniet, der fik mange Begunsti
gelser, deriblandt Frihed for Øresundstold. Aktiekapitalen var ved Oprettelsen 100.000 Rdlr.
fordelt paa Aktier å 250 Rdlr.; senere udvidedes den gentagne Gange. Alligevel kneb det
ikke sjæ ldent at faa rejst Kapital til Udrustning af de langvarige og kostbare Ekspeditioner
omkring den halve Jord. Danmark var stadig i Vanskeligheder, og Risikoen ved Kina-
farten var betydelig: Forlis, Sørøveri og Kaperier. Først i Aarhundredets anden Halvdel
bedredes Landets Økonomi saa meget, at Kompagniets Vækst var sikret.
KØBMÆND OG KRÆMMERE. Inden for Centraladm inistrationen gav Statens Interesse
for Handelens Opkomst sig i disse Aar Udtryk i Oprettelsen af et
General-Landets-Økonomi-
og Kommercekollegium
i 1735; det gamle Kommercekollegium fra Enevældens første Aar
havde ført en hensygnende Tilværelse, det nye Kollegium skulde ophjælpe Landvæsen,
Handel og »Manufaktur«, d. v.s. Industri; det var et Centralorgan for de merkantilistiske
Kræfter. Som Medlem ind traad te den 32-aarige
Otto Thott,
der ved Nytaar 1736 overgav
Kong Christian VI en udførlig Betænkning betitlet: »Allerunderdanigste uforgribelige Tan
ker om Kommerciens Tilstand i Danmark og Norge«.
Han skildrede heri Landets økonomiske Forhold i mørke Farver: den hollandske Afspær
ringspolitiks Virkning paa dansk Landbrug, der løber lige saa daarligt rund t som Indu
strien; ikke bedre staar det til med Handelen, der skal være »den store Aksel, som kom
mer disse tvende Hjul til at løbe«. Thott beskæftiger sig meget med den københavnske
Handelsstand. Han giver en nøje Definition af »Købmanden«, Datidens Grosserer, »som
1 0 4