S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

Den europæiske

Kinahandel

var begyndt allerede i det 16. Aarhundrede, og ogsaa vort

første ostindiske Kompagni havde sendt enkelte Skibe til Canton. I Løbet af det 17. Aarhun

drede var de kinesiske Luksusvarer, Porcelæn, Silke og Lakarbejder, begyndt at præge

Moderne bland t de højere Stænder i Europa; Varerne var blevet efterlignet og e fte rtrag

tet, og Kinahandelens Betydning var i stadig Stigen. I 1729 henvendte Bremeren

Peter

Baker

sig derfor til F rederik IV og foreslog at aabne en dansk Handel paa Canton. Resul

tate t blev, at der udsendtes to Skibe, hvoraf det ene, »Den gyldne Løve«, forliste paa

Udrejsen, mens det andet, »Cronprintz Christian«, 1730—32 foretog den lange Rejse og

vendte hjem med godt Udbytte. Skibets Fører var Tordenskjolds Ven

Michael Tønder,

som Supercargo medfulgte

Hollænderen Peter van Hurk,

der efter sin Hjemkomst blev

Medstifter af Asiatisk Kompagni i 1732.

Stiftelsen af

Det asiatiske Kompagni

var, navnlig naar de herskende daarlige Tider tages

i Betragtning, en dristig og fremsynet Bedrift, som fik heldige Følger langt ud i Frem tiden.

S taten gav gennem en Oktroy paa 40 Aar Kompagniet Eneret paa Handel med Ostindien

og Kina. I Ostindien overdroges Trankebar til Kompagniet, der fik mange Begunsti

gelser, deriblandt Frihed for Øresundstold. Aktiekapitalen var ved Oprettelsen 100.000 Rdlr.

fordelt paa Aktier å 250 Rdlr.; senere udvidedes den gentagne Gange. Alligevel kneb det

ikke sjæ ldent at faa rejst Kapital til Udrustning af de langvarige og kostbare Ekspeditioner

omkring den halve Jord. Danmark var stadig i Vanskeligheder, og Risikoen ved Kina-

farten var betydelig: Forlis, Sørøveri og Kaperier. Først i Aarhundredets anden Halvdel

bedredes Landets Økonomi saa meget, at Kompagniets Vækst var sikret.

KØBMÆND OG KRÆMMERE. Inden for Centraladm inistrationen gav Statens Interesse

for Handelens Opkomst sig i disse Aar Udtryk i Oprettelsen af et

General-Landets-Økonomi-

og Kommercekollegium

i 1735; det gamle Kommercekollegium fra Enevældens første Aar

havde ført en hensygnende Tilværelse, det nye Kollegium skulde ophjælpe Landvæsen,

Handel og »Manufaktur«, d. v.s. Industri; det var et Centralorgan for de merkantilistiske

Kræfter. Som Medlem ind traad te den 32-aarige

Otto Thott,

der ved Nytaar 1736 overgav

Kong Christian VI en udførlig Betænkning betitlet: »Allerunderdanigste uforgribelige Tan

ker om Kommerciens Tilstand i Danmark og Norge«.

Han skildrede heri Landets økonomiske Forhold i mørke Farver: den hollandske Afspær

ringspolitiks Virkning paa dansk Landbrug, der løber lige saa daarligt rund t som Indu

strien; ikke bedre staar det til med Handelen, der skal være »den store Aksel, som kom

mer disse tvende Hjul til at løbe«. Thott beskæftiger sig meget med den københavnske

Handelsstand. Han giver en nøje Definition af »Købmanden«, Datidens Grosserer, »som

1 0 4