111 / 296
en detail fra deres Fartø jer den første Uge efter deres Ankomst til København; det var en
slem Konkurrence for Byens Butikshandel og rummede et praktisk Problem, der laa Kø
benhavns Handlende nærmere paa Sinde end den finere Skelnen imellem Købmænd og
Kræmmere. De følgende Aar gik med Forhandlinger og Betænkninger fra de interesserede
Parter, indtil
Kommer cejorordningen
endelig 4. August 1742 kunde forelægges Kongen til
Underskrift. Den var for en Del præget af Statens Ønske om at drage Kapital til Storhande
len, idet enhver Kapitalejer, og'saa en Standsperson uden Borgerskab, kunde sætte sine
Penge i Skibsparter m. m. Groshandel kunde saaledes faktisk drives som fri Næring, men
Købmænd, der ejede Skibsparter, var opdragne til Handel og vedligeholdt Udenlands
korrespondance, kunde vinde formeligt Borgerskab som Grosserere. De organiseredes med
en Formand og to Æ ldste og fik Ret til at udsælge Varer »i Kvantiteter, der grænsede
meget nær op til Detailhandelen«; derimod maatte de »uindskrevne« Grosserere kun for-
Harsdorffs Hus" paa Kongens Nytorv, opført 1779— 80 efter T egning af C. F. Harsdorff.
1 0 9