113 / 296
Promenade i K ongens H ave i Slutningen af 1700’erne. Maleri i
Øregaards-Samlingen.
SØASSURANCEN. KURANTBANKEN. DEN INDENLANDSKE MANUFAKTUR
Et af de ømme Punkter, der var blevet berørt under de Forhandlinger, som gik forud
for Kommerceforordningen, var Risikoen ved Handel paa Middelhavet og den pyrenæiske
Halvø. Saltimporten herfra var meget nødvendig til Fiske- og Kødkonserveringen, men de
danske Skibe gik ofte derned med Ballast af Frygt for Barbareskstaternes Sørøverier. Man
fremholdt, at Sverige allerede i 1724 og 1731 havde slu ttet Kon trak ter med de nordafri
kanske S tater og sammen med Englænderne og Hollænderne kunde udkonkurrere Dan
skerne i Middelhavet. Fra ældre Tid havde Skipperlavet selv søgt at hjælpe sig ved at
tage en vis Afgift af heldige Rejser hinsides Kap Finisterre. Pengene indgik i en
»Slave
kasse«,
som skulde bruges til at løskøbe danske og norske Søfolk af afrikansk Fangenskab,
men for Tab af Skib og Frag ter gav den ingen Erstatning. Slavekassen var 1715 overtaget
I I I