S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

Provinsens Handlende søgte at overtrumfe hinanden. Tietgen kom ogsaa paa dette Om-

raade til at gøre b itre Erfaringer, inden han havnede i P rivatbankens Direktørstol.

Blandt de Bedrifter, hvorved Tietgen gjorde sig særlig kendt i sin korte Tid som selv

stændig Forretningsmand, kan nævnes, at han for sit gamle Firma Hald & Rahr sikrede sig

en Del af Leverancen af Telegraftraad til den første danske Telegraflinie, der i 1854 e ta

bleredes mellem Altona og Helsingør, naturligvis via København. Det vil maaske undre,

at Hald & Rahr, der jo var et Manufaktur hus, rodede sig ind i den Slags; men det er et ka

rak teristisk Tidens Træk, at man tog Forretningen, hvor man saa den, uden smaaligt Hen

syn til, om den laa inden for ens sædvanlige Branche. Det samme Syn paa Sagerne havde

Tietgen ogsaa, naar det gjaldt hans egen Forretning. Saaledes tog han i disse Aar In itia ti

vet til et Fremstød, da Kem ikeren

Julius Thomsen

havde paavist, at man kunde udnytte

Kryolit

praktisk. I Aaret 1856 fragtede han en Skonnert til Ivigtut og hjembrag te den første

Skibsladning af det nye Mineral til København. Den blev Grundlaget for S tarten af

Kryolit, Mine og Handelsselskabet

Øresunds chemiske Fabrikker

og dermed for den vig

tige Position, som København den Dag i Dag nyder som en af Verdens to Kryolitbyer, der

renser det Stof, hvis Anvendelse i Alum iniumsindustrien er af afgørende Betydning.

Endelig havde den unge Tietgen haft det Held at faa sat Københavns største Tekstil

fabrik i Gang igen, efter at den havde m aattet standse sine Betalinger. Det gik saaledes

til, at det lykkedes Tietgen at tiltvinge sig Plads i det Tremandsudvalg, der paa K redito

rernes Vegne skulde adm inistrere Fabrikken. Forholdet var nemlig det, at Hald & Rahr

var blandt Hovedkreditorerne, og denne Forbindelse udnyttede Tietgen. Her havde han

Lejlighed til at arbejde sammen med en af det københavnske Erhvervslivs Spidser, S tor

købmanden

Moritz G. Melchior,

som herved fik sin Opmærksomhed henvendt paa den

unge dygtige Mand, der kunde faa den standsede Fabrik sat i Gang igen.

Det vil derfor ses, at det paa ingen Maade var en ukendt Mand, der 1857 tog Plads

i P rivatbankens Direktørstol. Men ung var han, og han skulde snart komme paa en fryg

telig Prøve: en Maaned efter at den nye Bank havde aabnet, udbrød den voldsomste Krise,

det københavnske Næringsliv endnu havde gennemgaaet .

De gode Tider havde faktisk allerede kulm ineret i 1855—56. Med Krimkrigens Afslut

ning begyndte Faren at nærme sig; i E fteraaret 1856 endte K rimkrigen paa Pariserkon

gressen, og dermed begyndte det russiske Korn a tte r at vise sig paa Verdensmarkedet.

Det gav Prisfald, og en Række danske Provinshuse, der havde disponeret i Forventning

om Fjendtlighedernes Fortsættelse, kom i Vanskeligheder. Adskillige Fa llitte r ind traf i

Efteraarsmaanederne rund t omkring i Landet, ogsaa enkelte i København, og Aaret 1857

indlededes i Virkeligheden i en snigende Krises Tegn. Penge blev pludselig vanskelige at

168