S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

Samarbejde i Stand mellem Landboer og Industri og Grosserere uden om Detailhand

lerstanden.

Der lurede i det hele taget mange Farer paa Detailhandlerne. Paa denne Tid — i

Firserne — begyndte

Stormagasinerne

at vise sig i København — et ubedrageligt S to r

stadstegn. Karak teristisk for de danske Stormagasiner er, at de er opstaaet inden for

Manufakturbranchen, hvorfra de langsomt har arbejdet sig frem. De er alle begyndt som

Enkeltmandsfirmaer og er først paa et sent Tidspunkt blevet Aktieselskaber.

Ogsaa fra

Brugsforeningsbevægelsen

truedes Detailhandlerne. Dog først paa et re t sent

Tidspunkt i København, idet de danske Brugsforeninger indtil forrige Krig havde deres

væsentligste Kundekreds paa Landet. En af Aarsagerne hertil var, at Fagforeningerne i

Begyndelsen saa med en vis Skepsis paa Brugsforeningerne, idet de mente, at den Fordel

i Penge, der flød af at være Medlem af en Brugsforening, maaske kunde faa A rbejderne til

at glemme, hvad der var Hovedformaalet med deres egen Bevægelse.

Helt uden Beskyttelse staar Detailhandlerne nu ikke i denne vanskelige Tid. Næringsloven

af 1857 rummer nemlig en meget væsentlig Indskrænkning i Næringsfriheden derved, at

den forbyder at have mere end eet Lidsalgssted i hver Kommune, idet man paa denne

Maade vilde hindre Storkapitalen i at trænge ind i Detailhandelen og slaa den lille De

tailhand ler ud.

I denne Periode faar man rigtige Butikker, hvis Udstyrelse naturligvis er beskeden efter

vore Forhold, men som dog betød et enormt Fremskridt over for Tiden før 1857. Inden for

Levnedsmiddelforretningerne er Udviklingen særlig stærk, idet Byens Vækst medfører, at

Torvehandelen mindre og m indre benyttes af Forbrugerne direkte, ligesom ogsaa de nye

hygiejniske Krav gør, at man nødig forsyner sig hos en tilfældig Torvebonde.

Hvad der ellers karak teriserer Perioden, er det, at Myndighederne overlader til de Hand

lende helt at klare sig selv. Der er dog eet Punkt, hvor man skaffer sig de Handlendes

Medarbejderskab, hvad der jo er noget helt andet end at udøve Formynderskab over for

dem, som man gjorde det indtil Næringsloven. Det er ved Oprettelsen af

Sø- og Handels

retten

i 1862. Ved dette skaffede man sig, som det senere skulde vise sig, et meget væ rd i

fu ld t Medarbejd erskab ved at indkalde sagkyndige Lægdommere blandt Handelens og

Søens Folk i saadanne Sager, hvor Kutymer m aatte lægges til Grund ved Domsafsigelser.

Det blev et lykkeligt Samarbejde. Der har staaet stor Respekt om de Domme, som Sø- og

Handelsretten i København i de forløbne Aar har afsagt.

NYT INITIATIV — FRIHAVNEN OG 0 . K. Omkring 1890 vaagnede Frygten for den

gamle Konkurren t Hamborg op igen.

KØBENHAVNS

mmunebibuotekeh

200