199 / 296
Gammeldags Skilte: Skomager og Barber.
Det, der holder dem sammen i disse daglige Børstimer, er da ogsaa først og fremmest
Tradition, og en god Tradition, eftersom den fik den københavnske Handelsstands Spidser
til at føle sig solidariske. Det er beklageligt, at Traditionen ikke længere eksisterer. Nu er
Børsen ikke længere »Købmændenes Samlingssted«, som det hedder i de gamle Forordnin
ger. Det er udelukkende Pengehandelens Mænd, der mødes til Kursnoteringen. Det, der
sprængte Traditionen, var den forrige Verdenskrig. Da Børssalen fyldtes af en larmende
Hob Spekulanter fra alle mulige Samfundslag, fortrængtes Børsens oprindelige Gæster, og
de er aldrig vendt tilbage. Man k larer sig med Telefonen.
Ogsaa Detailhanderstanden er kommet under Udviklingens Lov. E fteraaret 1861 var en
bedrøvelig Tid for de gamle københavnske Handelslaug. Man forberedte sig paa den ny
Tid ved at aflevere den gamle i Form af Laugslader og Protokoller paa Museum og imøde-
saa den ny Tid med bange Anelser. Næringsloven havde aabnet Adgang til at lade de
gamle Handelsorganisationer fortsætte under andet Navn som Understøttelsesforeninger
til Forvaltning af de ofte ret betydelige Legatkapitaler, der i Tidens Løb var samlet til
Forsørgelse af Organisationernes Gamle paa de talrige Stiftelser.
Men det varer ikke længe, inden der i disse nye Foreninger hæver sig Røster for, at
I3*
197