194 / 296
Som tidligere om talt var det nu navnlig inden for Industrien, at Aktieselskabsformen
holdt sit Indtog. Perioden ha r i den økonomiske Historie faaet Navnet
»Grunderperioden«,
og dette Ord har en ikke alt for god Klang. Sagen var den, at der ikke eksisterede den
nødvendige Aktieselskabslovgivning, saaledes at Banen i Virkeligheden var re t fri for sam
vittighedsløse Spekulanter, der blot var interesserede i at faa sta rte t en Række Foretagen
der og ved mere eller m indre lyssky Midler søgte at faa jobbet Aktierne saa hø jt op, at
de kunde skille sig fra dem med Fortjeneste. Perioden endte i Sommeren 1873 med en
voldsom Krise, der ogsaa kom til at sæ tte sine Spor her i Landet. Men under alt dette
maa man ikke glemme, at der under G runderperioden ogsaa skabtes Virksomheder af en
mere bestandig Karakter.
Paa hjemlig Grund blev Tiden frug tbar ved Stiftelsen af en Del af de ovennævnte
Virksomheder, saaledes Store Nordiske, Burmeister & Wain samt Em. Z. Svitzer. Endvi
dere karakteriseres disse Aar af en livlig Byggevirksomhed i København, hvor b landt andet
Kvarteret omkring Søtorvet opstod med de mange Taarne og Spir, der vakte Datidens
uskrømtede Beundring som noget af det smukkeste, man hidtil havde set. Paa samme Maa-
de bebyggedes Kvarteret omkring Angleterre med et helt nyt Kvarter, der i hvert Fald
havde den Fordel, at man fik ryddet op i nogle af de mest uhumske Gyder i den gamle
By. Begge disse to Byggeforetagender var Tietgen og P rivatbanken Deltagere i.
Et andet karak teristisk T ræk ved Grunderperiodens københavnske Aflægger er et kraf
tigt Opsving i Interessen for Bankvirksomhed. Ikke m indre end to af Landets tre største
Banker,
Landmandsbanken
og
Handelsbanken,
stiftedes i disse Aar, henholdsvis 1871 og 1873,
og samtidig udvidede den gamle Storbank, Privatbanken, sin Aktiekapital meget stærkt.
Krisen blev ikke af en lignenede Heftighed som den i 1857 — i hvert Fald ikke her i
Landet, den fortonede sig snarere i en graa og trist Nedgangsperiode, der strak te sig
over det meste af Resten af dette Tiaar. Samtidigt indvarslede den nye Krise — i Mod
sætning til Krisen i 1857 — et generelt Fald i Priserne, der skyldtes Overgangen til Guld
møntfod, og som fortsatte til langt op i Halvfemserne.
Med Grunderperioden standsede Tietgens In itiativ paa Handelens Omraade og for saa
vidt ogsaa paa Samfærdselsmidlernes. Han fik i Halvfjerdserne nok at gøre med at bjerge
det, han allerede havde skabt, sikkert gennem Brændingen, og navnlig Store Nordiske gav
ham mange vanskelige Stunder i de følgende Aar. Men Tietgens In itiativ var ikke h e r
med lammet. Paa andre Omraader fortsatte han med at udfolde sin skabende K raft, men
det drejer sig nu om S ta rt af rene Industriforetagender og væsentlig saadanne, som bygger
paa danske Raastoffer.
Vi konstaterer blot til Slut, at Aarene fra 1857 til ca. 1880 har ført vor By frem med
192