193 / 296
Store Nordiske Telegrafselskabs Hovedkontor paa Kongens Nytorv, opført 1890—94.
(Foroven prydet med Statuen „Elektra" af Stefan Sinding.)
natu rlig t samme Aar at tilføre en gammel Virksomhed paa Bjergningsomraadet,
Em. Z.
Svitzers Bjergningsentreprice,
ny Kapitalkraft gennem Oprettelsen af et Akieselskab. En
delig kan nævnes endnu en Virksomhed i denne Forbindelse, som satte sit vigtige Præg paa
den vordende Storstad, nemlig
Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab,
der begyndte sin Virk
somhed i 1881 med ca. 300 Abonnenter. Et Minde om, hvem der er Stifteren, har man i det
Forhold, at Privatbanken den Dag i Dag disponerer over det fine Telefonnummer Central
Nr. 1. Alle disse Virksomheder bidrog til at gøre København til en moderne By.
Im idlertid gik Højkonjunkturen paa Hæld, men inden Krisen oplevede Verden en hek
tisk Opblussen af de gode Tider. Krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1870—71 stimu
lerede i sig selv Forretningslivet, men det var Smaating i Sammenligning med, hvad F re
den skulde bringe. Fredsbetingelserne rummede en Bestemmelse om, at Frankrig skulde
udrede 5 Milliarder Guldfrancs i Krigsskadeserstatning til Tyskland. Denne enorme Sum
tilvejebragtes næsten omgaaende, idet den udbødes i franske Statsobligationer, der teg
nedes over hele Kloden med en saadan Tillid, at Beløbet blev overtegnet i stor Hast. Ogsaa
herhjemme tegnedes franske Krigsobhgationer i ret stort Tal. Den tyske Regering satte paa
forskellig Maade Milliarderne i Omløb i Tyskland med det Resultat, at en voldsom Infla
tionsbevægelse udbrød, under hvilken en Mængde nye Selskaber startedes.
I01