192 / 296
Store Nordiske Telegrafselskabs Kontor 1878—1891 paa Kongens Nytorv (Bygningen til højre).
grafselskab«. Im idlertid havde Tietgen skabt et Østasiatisk Selskab, som under store Van
skeligheder var begyndt at arbejde ude i Østen. Det store Kup bestod i at faa disse to
Selskaber slaaet sammen. Dette lykkedes og'saa i Aaret 1872, men ikke uden Kampe,
thi Aktionærerne i Store Nordiske ønskede ikke at dele Risikoen ved det vovelige østasia
tiske Foretagende, saa at Tietgen til sidst m aatte lokke dem med F riak tier for at faa det til
at glide. En udenlandsk Aktionæ rrepræsentant protesterede mod Friaktien, der forekom
ham vanvittig, da han mente, at det netop var i Østen, Fortjenstmulighederne laa. Hans
Optræden paa Generalforsamlingen blev dog af Aktionærerne i Store Nordiske udlagt paa
den Maade, at man ansaa ham for en betalt Agent for Tietgen. Hermed var København
blevet Centrum for et af de store Verdenstelegrafselskaber, der siden har formidlet en væ
sentlig Del af Telegramtrafikken mellem Vesteuropa over Rusland til den fjerne Orient.
Af Tietgens andre Trafikselskaber fra denne Periode skal nævnes
Det kjøbenhavnske
Sporvejsselskab
(1863), der gav Byen den første Skinnesporvej paa Europas Fastland. Vi
dere i 1872 Reorganisationen af
Burmeister & Wains Skibsværft.
Her havde Tietgen sæ r
lig tænk t paa den Reparationsvirksomhed, der burde kunne trives i København i T ilkny t
ning til Passagen af Drogden, som jo er et af Verdenshandelens tæ ttest trafikerede Strøg.
Her skete desuden de fleste Grundstødninger paa dansk Omraade, og det faldt derfor ganske
190