191 / 296
deres væsentlige Mission ved at skaffe de store Kapitaler, der udkrævedes til S tart f. Eks.
af Jernbaner, Telegrafanlæg og Rederier. Derimod fandt man endnu paa dette Tidspunkt,
at Industrivirksomheder udmærket godt kunde bestrides af Enkeltmand. Det er først un
der »Grunderperioden« efter den fransk-tyske Krig, at der sker nogen Ændring heri.
Endnu i 1870 noteredes der kun eet Industripapir paa den københavnske Børs mod talrige
Trafikselskaber. Efter 1873 er Antallet af Industriaktieselskaber steget meget særkt.
Det største af alle Tietgens Trafikforetagender blev »Det
store nordiske Telegrafselskab«,
stiftet 1872 med en Aktiekapital paa 27 Millioner Kroner, der gjorde det til Nordens stør
ste Kapitalforetagende. Det blev faktisk ogsaa for stort i den Forstand, at det ikke var mu
ligt at tegne hele Aktiekapitalen paa det danske Marked, saaledes at Store Nordiske siden
sin S ta rt har haft en betydelig Del af sin Aktiekapital paa fremmede Hænder.
Selskabets endelige Stiftelse var Kronen paa en Række fine Manøvrer. Tietgen havde
først sta rte t et Pa r mindre Selskaber, saaledes Dansk-Norsk-Engelsk Telegrafselskab
og Dansk-Russisk Telegrafselskab. Disse to forenedes i 1869 til »Det store Nordiske Tele-
189