186 / 296
vokset ikke m indre end 33 Gange. Det er klart, at en saadan Tilvækst m aatte sprænge
Rammerne for det aarhundredgam le, æ rværdige Grossererbegreb.
Bortset fra Grossererne maa det siges, at de københavnske Næringsdrivende med meget
bange Anelser saa den Tid i Møde, der vilde oprinde, naar Næringsloven af 1857 skulde
træ de i K raft den 1. Janu a r 1862. Vi skal senere undersøge, om de havde Ret i deres Be
tragtninger.
DEN NYE TID. Med Aaret 1857 er det, som om den faste Traad i den københavnske
Handels Historie, som vi hidtil har bestræb t os for at finde, pludselig brister, eller rettere
sagt: den begynder at trevles op. Aarsagerne til dette, som det kunde synes, ejendomme
lige Fænomen, er mange.
Før 1857 var en Grosserer en Grosserer, en Fab rikan t en Fab rikan t og en U rtek ræm
mer en Urtekræmmer. Der var ingen Diskussion om, hvad der laa i disse Navne. Med Næ
ringsfriheden og den økonomiske Liberalisme bliver det anderledes. Det gamle standsdelte
Samfund (saaledes som vi for Handelens Vedkommende ha r søgt at skildre det i Kapitlet
om den københavnske Næringsordning ved Aarhundredets Begyndelse), opløses nu fu ld
komment. Enhver kan drive det eller de Erhverv, han har Lyst til, og derved m ister Han
delen som Erhverv efterhaanden en Del af sit Særpræg.
Den gamle Storkøbmand, den egentlige Grosserer, bliver efterhaanden samtidig Agent for
udenlandske Industrihuse, ja, maaske bliver han selv Industrimand. U rtekræmmeren
bliver Detailhandler i al Almindelighed, maaske løser han ligefrem Grossererborgerskab
ved Siden af. Storkøbmanden ophører at drive Rederi- og Forsikringsvirksomhed. Disse
Ting udskilles som selvstændige Erhverv. Skal man henregne dem under Handel i vore
Dage? Næppe. Der er Ting som Brugsforeningsbevægelsen. Den om fatter efterhaanden
baade Detailhandel, Engroshandel og Industrivirksomhed. Hvor skal den klassificeres? Kan
man regne de nye Veksellerere til Handelen? Det er ikke let at afgøre. Hvor skal man an
bringe de Stormagasiner, der selv fabrikerer en væsentlig Del af deres Varer? Og hvad
skal man sige om de Fabrikanter, som gennem Detailudsalg sælger deres Varer direkte til
Forbrugerne? Endelig er der Andelsorganisationerne, der navnlig i Eksportvirksomheden
er kommet til at spille en frem trædende Rolle. De er heller ikke lette at klassificere .
Det vil saaledes af det foregaaende indses, at de gamle Begreber er sprængt eller re t
tere bliver sprængt i den Periode, der her skal behandles. Man vil derfor ogsaa forstaa,
at det er forbundet med ikke ringe Vanskeligheder at afgrænse Begrebet: den københavn
ske Handel, ja, det lader sig faktisk ikke gøre at afgrænse den over for de andre Erhverv.
Man har ganske vist forsøgt paa at erstatte de gamle Begreber med et nyt: det køben-
184