![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
Til Opnaaelse af Næringsbevis krævedes i alt væsentlig blot Fuldmyndighed, og at
man var ustraffet. Borte var med eet Slag alle de Kvalifikationer, man tidligere havde
m aattet skaffe sig gennem en langvarig Uddannelse med tilhørende Eksaminer; og borte
var alle de nedværdigende Bestemmelser, der havde hørt til de mere beskedne Nærings
grene, f. Eks. Høkernes. Efter den gamle Næringsordning havde man nemlig kun kunnet
opnaa Høkerborgerskab ved det fyrretyvende Aar, idet — som det hed — denne Nærings
vej, der ikke krævede nogen særlig Aandsevner, ikke skulde optages af Folk, der var i
Stand til at udøve et ny ttig t Erhverv. Derfor skulde Borgerskabet reserveres Mænd over 40
Aar eller »aldrende Mænd«, som man dengang sagde om Aldersklassen over 40. Der var
dog en Undtagelse, hvorefter man kunde opnaa Høkerborgerskab i yngre Alder end 40,
nemlig naar man var Invalid, men det understreger jo kun den K arak ter af Forsørgelse,
som Tildelingen af Høkerborgerskabet havde i Tiden indtil Næringsloven.
Mens man før som Medlem af Laug og Korporation kun havde haft Tilladelse til at
handle med de Varer, som hørte under Laugsberettigelsen, og som var ganske bestem t
afgrænsede, saa kunde man nu, naar man erhvervede et Detailhandlerborgerskab, p rak
tisk handle med hvad som helst.
Allerede mens Debatten i Rigsdagen stod paa, havde der saavel her i Byen som ude i
Landet rejst sig en stæ rk Stemning blandt de næringsdrivende Handlende og Haandvær-
kere mod den nye Ordning, der styrtede dem ud i utrygge Kaar og prisgav dem en ube
grænset Konkurrence. Alle Vegne fra høres om Protestadresser, og Deputationer opsøgte
Indenrigsm inisteren og til sidst ogsaa Kongen for at faa ham til at standse Loven. Ja, det
gik saa vidt, at Laugstilhængerne — efter at Loven var vedtaget — end ikke veg tilbage
for at anmode Kongen om at gribe til Statskup for at hindre denne Lov, der truede med
helt at ødelægge det trygge gamle Samfund.
Vi staar her prak tisk over for en Lov, der gennemførtes af idealistiske Grunde, fordi det
nu var Partiets Mærkesag, men som af dem, hvem den gik ud over, opfattes som et Over
greb af den væ rste Slags. Idealismen kom ogsaa til at koste det nationalliberale P a rti ad
skillige Bymandater ved det Valg, der om Sommeren 1858 fulgte efter Valgperiodens or
dinære Udløb.
Den Klasse Næringsdrivende, der mindst afficeredes af den nye Lov, var Grosserer
standen, hvis Kaar i det store og hele ikke forandredes ud over Ophævelsen af K ræm
mernes Ret til at handle en gros med de Varer, som deres Laug gav dem Adkomst til
at handle med.
Grossererstandens Kaar havde derimod paa et noget tidligere Tidspunkt undergaaet ad
skillige Forandringer, der lige skal omtales her. I Aaret 1842 havde Grosserer-Societetet
180