188 / 296
Selv om Krisefrygt saaledes for Frem tiden indgaar som et ubehageligt Element i den
københavnske Forretningsmands Overvejelser, havde Krisen jo ogsaa bragt glædelige Re
su ltater i Form af varige Landvindinger for det københavnske Forretningsliv.
Her skal først og fremmest peges paa den Position, som København havde faaet over
for Provinsbyerne ved den Maade, hvorpaa man havde k laret Krisen for sig selv sam
tidig med, at man havde væ ret i Stand til at yde Provinsbyerne en haard t tiltræ ng t
Haandsrækning, der for mange Provinskøbmænd havde betydet Redning fra den visse
Ruin, efter at de var blevet svigtet af Hamborg i de fæle Decemberdage i 1857. Denne
Position udbyggedes yderligere i de følgende Aar under fortsat Konkurrence med Ham
borg og satte sig bland t andet Spor i Rigsdagens Diskussioner om den frem tidige Li
nieføring for Landets Jernbaner. Her viste det sig, at Jyderne fremdeles klamrede sig til
den gamle Forbindelse med Hamborg og ønskede Je rnbanene ttet paa Halvøen anlagt som
en Længdebane,, der kunde skaffe stæ rk Tilknytning til Hamborg. Imod dette reagerede
den københavnske Handelsstand igennem det nationalliberale Parti. Hvad der syntes Kø
benhavnerne at være det afgørende Hensyn ved Anlæggelsen af Landets Jernbaner, var
at udbygge Forbindelsen vestpaa, saa at der skabtes en tidssvarende Forbindelse med
England. I første Omgang bragtes da ogsaa disse Synspunkter til Sejr, men Begivenhe
derne udviklede sig hurtigere end Rigsdagsdiskussionerne. I 1864 afskares b ra t Forbindel
sen mellem Hamborg og Jy lland ved den nye Grænse. Hermed er Hamborgs Hovedrolle
som Danmarks Kredit- og Importby endeligt forbi, og samtidig er Betingelserne skabt for
en rimelig Kombination i Jy lland af Længde-og Tværbaner. Nu har København etableret
sig som Landets økonomiske Centrum, og samtidig er den Vej mod Vest ved at blive aab-
net, som i den kommende Tid skal blive af afgørende Betydning for det danske og dermed
ogsaa for det københavnske Erhvervsliv.
Sejren over Hamborg gør den københavnske Handelsstand ivrig for at gøre sit yder
ste for at være i Stand til at skabe de Forbindelser, som kan fremskaffe de Varer, man
hidtil har faaet over Hamborg.
En vigtig Faktor her er Udviklingen af Trafikforbindelserne. København var, som tid
ligere nævnt, sakket aldeles agterud med Hensyn til Tonnage. Først med Toldremissionen
af 1844 var der skabt Betingelser for en Nyopbygning af den københavnske Handelsflaa-
de; men først maatte der ryddes op i en Række gammeldags Foranstaltninger, der hæm
mede det københavnske Havnevæsen. Havnen var slet ikke indstillet paa den moderne
Dampskibsfart. Inden for Bomløbet maatte Dampskibene saaledes ikke have Fyr under
Kedlerne af F ryg t for Brandfaren. Havnekaptajnen fortolkede sit Færgemonopol paa den
Maade, at Passagererne skulde stige om Bord i Skibene pr. Baad ud for Bomløbet; og saa-
186