![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0179.jpg)
ringsfriheden. Der opstod derfor stæ rk Harme bland t Detailhandlerne, da Kommissio
nens Betænkning paa Kancelliets Foranstaltning besørgedes udgivet, og talrige P ro tester
fremkom. Grossererne derimod var næsten udelt Tilhængere af en frisindet Ordning, idet
de haabede paa den Maade at blive Laugenes Engroshandel kvit. Müller var i og for sig
stemt for helt at afskaffe Skellet mellem Detail- og Engroshandel; men man mente, at der
kunde være G rund til at bevare Grossererstanden som en Overklasse, og'saa fordi den
valgte Grosserer-Societetets Komité, som man nødigt fra Regeringens Side vilde undvære,
fordi man her havde et Organ, man kunde raadspørge i Handelssager .
Det müllerske Forslag vandrede gennem Kancelliet til Kongen og derfra til Roskilde
Stænderforsam ling, som debatterede Sagen og vedtog en Indstilling, der i alt væsentligt
fald t sammen med Müllers Forslag. Endelig passerede Sagen a tte r Kancelliet, der i 1847
forelagde den Kongen til Underskrift. Den blev im idlertid
ikke
underskrevet. Hvorfor
vides ikke.
Man kan maaske undre sig over, at der gøres saa meget ud af et dødfødt Forslag.
Hertil er im idlertid at sige, at for det første er det bemærkelsesværdigt, at det faktisk var
Enevælden, der var med til at tage In itiativet til Gennemførelsen af Næringsfriheden, som
man ifølge Sagens Natur maatte vente, at den var fjend tlig t indstillet over for. Dernæst
har Forslaget Interesse derved, at det i Virkeligheden er det, der i udvidet Form bliver
til Næringsloven af 1857. Det blev nemlig Müller, der kom til at udarbejde Regeringsud
kastet til denne Lov; og her opstod hans gamle københavnske Næringslovsforslag som
den Fugl Fønix i ny og straalende Skikkelse som Danmarks Erhvervsgrundlov.
Juniloven af 1849 indeholder en Løfteparagraf, der bestemmer, at alle Indskrænkn in
ger i den fri og lige Adgang til Erhverv, der ikke er begrundet i det almene Vel, skal
ophæves. De Nationalliberale kviede sig imidlertid ved at gennemføre en saadan Lov, idet
den indeholdt meget politisk Sprængstof. De Nationalliberale havde nemlig mange By
vælgere, ikke mindst i de københavnske Næringsdrivendes Kreds. Og deres Mening var de
bange for, th i mange af dem var i Virkeligheden Tilhængere af det eksisterende Tvangs
system med de Fordele, som det gav dem, der nu engang havde faaet Foden indenfor.
Derfor maatte Forslaget luskes igennem i Slutningen af en Valgperiode. Det skete i 1857
og endte med en Vedtagelse af en Lov, som i det væsentlige svarede til Müllers gamle Ud
kast. Haandværkerbestemmelserne, som man ikke tidligere havde diskuteret, gav Anled
ning til en af de vigtigste og alvorligste Debatter i vor Rigsdags Historie, hvorimod Han
delsbestemmelserne gled igennem uden særlig Uenighed. Herefter krævedes der i Dan
mark Næringsbevis for at drive Handel. Der gaves i alt tre Slags Næringsbeviser i Køben
havn, nemlig som Grosserer, som Detailhandler og som Høker.
178