![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0195.jpg)
den danske Bonde mødte denne Situation ved i Løbet af en halv Snes Aar at lægge Avlen
om til Husdyrbrug, og det er ogsaa velkendt, at denne Omlægningsperiode blev en ual
mindelig trang Tid for det danske Landbrug. Derimod ram tes København ikke i videre
Grad af de kriseagtige Tilstande inden for Landbruget, tværtimod, den nye Tingenes Til
stand kom paa flere Maader til at betyde en Styrkelse i Københavns Stilling over for det
øvrige Land.
Kornhandelen var i vid Udstrækning forblevet paa de store Provinskøbmænds Haand,
selv om København i Fy rrerne og navnlig i Halvtredserne ogsaa havde vundet sin betyde
lige Piads i den danske Kornhandel.
Da nu Bønderne begyndte at opfodre deres Korn i Stedet for at sælge det til Provins
købmændene til Eksport, kommer disse i en vanskelig Situation ved at blive berøvet det,
der hidtil har væ ret deres Forretnings solide Grundlag. Udviklingen medfører im idlertid
hurtigt, at man ligefrem maa g'aa over til at importere Korn for at kunne dække det nye
forøgede Behov. Her er det, København vinder frem paa Provinsens Bekostning, idet de
store Ladninger, i hvilke Kornet toges hjem fra Produktionsstederne, oversteg Prov ins
købmændenes økonomiske Evner, saaledes at København fik en central Plads i Kornhan
delen, der faktisk erobredes fra Provinskøbmændene, hvis Storhedstid i det hele taget nu
var forbi.
Man vil med Rette spørge, hvorfor Provinskøbmændene da ikke overtog Eksporten af de
nye Landbrugsprodukter, saaledes som de havde gjort det med de gamle. Det var de ogsaa
paa Vej til, men der var mange Hindringer, der gjorde, at det aldrig lykkedes for dem.
For det første krævede Smør, Flæsk og Æg en meget hurtig, daglig Afskibning. Det kun
de den enkelte Provinskøbmand ikke klare. Hele Landets daglige Afskibning svarer i Dag
til et Par Skibsladninger, der til Gengæld er overordentlig kostbare. Der bliver derfor
kun Tale om ganske faa Eksportbyer. Esbjerg bliver den største og København den næst
største. Enhver Københavner husker det Liv, der indtil Krigen rø rte sig Torsdag E fter
middag i Kristiansgade, naar alle »Smørbaadene« skulde af Sted.
Den anden Faktor, der stopper Provinskøbmændenes paabegyndte In itiativ i denne Ret
ning, er Andelsbevægelsen, der vel i Begyndelsen kun omfattede Produktion, men som ef-
terhaanden ogsaa fik Haand i Hanke med Afsætning, saaledes at en væsentlig Del af de
danske Landbrugsvarer gaar til England uden om den egentlige Handel, idet Vejen f. Eks.
ganske simpelt gaar fra Mejeri til Smøreksportforening og derfra til Udlandet. Men af den
Del af Landbrugseksporten, der forblev paa Købmandshaand, lykkedes det København at
sikre sig en væsentlig Part, og endelig fik ogsaa mange af Andelsselskaberne deres Hoved
sæder i København, hvad der jo gav Anledning til Fortjeneste paa mange Maader.
194